Luk

Ken Ilsø forlader Home United

| S.League | 10 kommentarer

Infoboks

Danske Ken Ilsø er færdig i sin singaporeanske klub Home United - det bekræfter han selv på sin Instagram-profil.

Ken Ilsø har siden januar 2015 tørnet ud for Home United, som hører hjemme i Singapore - men nu er det slut. Den 29-årige offensivspiller fortæller på sin Instagram-profil, at han forlader klubben.

- Jeg har besluttet mig for at tage det næste skridt i min karriere og forlader derfor Singapore. Jeg føler, at dette er mit andet hjem, og det gør det en smule hårdt at skulle sige farvel til holdet, staben, trænerne og vennerne uden for banen, skriver Ilsø.

Ken Ilsø har haft rigtig fin succes i sin klub, hvor han i den nu afsluttede sæson har scoret hele 19 kasser i ligaen og endte som nummer to på topscorerlisten.

Danskeren har tidligere fortalt bold.dk, at der har været bud fra både Malaysia og Australien.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

10 kommentarer

mort6802 15:33          
Det lugter af OB eller måske Vejle?
Slettet(522254212008) 15:42          
Ud fra hvad, om jeg må spørge?

Ilsø har længe udtalt at han vægter oplevelser over prestige og niveau. Jeg tror ikke vi får ham at se igen i dansk fodbold. Det bliver nok snare en ny spændende destination i en Asiatisk land. En mere frækt bud kunne dog også være USA og evt. Jimmy Nielsens, Oklahoma, som virker ret glade for danskere.

Ud fra hans spil i SønderjyskE og Midtjylland tiden ville han være en sikker gevinst for de 2 hold du nævner, men der er vel ingen der har den fjerneste ide om hvad hans niveau rækker til idag?
NeverDefeated 15:44          
Nok nærmere Australien. Ilsø har altid været en eventyrer - hans karriere på topplan er nok slut.
Jhzn 15:45          
Det bliver sgu endnu et eventyr. Ilsø er slet ikke klar til at komme hjem endnu. Og man forstår ham jo godt.
jollarn1337 15:49          
Dansk fodbold er udelukkende tror jeg
MesutCazorla 16:11          
Jeg synes det er dejligt befriende med en spiller, der tænker i oplevelser, fremfor i kroner og øre eller prestige. Som fodboldspiller er du en del af et erhverv, der netop åbner døre på tværs af sprog og kulturer, derfor synes jeg det er skønt at se nogen være villige til at udforske disse, på en lidt mere alternativ måde en, hvad vi plejer at se. I sidste ende, ville jeg også selv foretrække oplevelsen ved at arbejde i Singapore, Kina og eventuelt Australien, fremfor Danmark, Tyskland og/eller England.
Den Gule Kriger 16:48          
# Jeg synes det er dejligt befriende med en spiller, der tænker i oplevelser, fremfor i kroner og øre eller prestige. #

Jeg er 100 % enig med dig MesutCazorla - Men jeg er til gengæld også overbevist om at i dag er pengene væsentligt større i fodbold i de 3 lande du nævner (Singapore, Kina og eventuelt Australien) end de vil være i både OB eller Vejle.
Så ved at vælge et af de overnævnte 3 lande - Ja så får Ilsø både flere oplevelser, samt kan sætte mere guld ind på bankbogen end at komme hjem til et gråt og trist vejr i DK. :)
Mandag 17. januar
Søndag 16. januar