Ken Ilsø har afleveret en positiv dopingtest, som viser spor af kokain, og det australske fodboldforbund har dermed suspenderet danskeren, indtil B-prøven er analyseret.
Angriberens klub, Adelaide United, har forholdt sig til situationen.
- Adelaide United støtter FFA og det australske antidopingagenturs retningslinjer, siger administrerende direktør Nathan Kosmina ifølge klubbens hjemmeside.
- Vi har arbejdet og vil fortsætte med at arbejde aktivt med de to organisationer og yde den nødvendige støtte til Ken i denne proces
- Sagen kører lige nu hos FFA og ASADA, og derfor er vi ikke i stand til at komme med yderligere kommentarer.
- Adelaide United anerkender dog situationens alvor, og vi vil forsikre vores medlemmer, fans og investorer, om at vi vil håndtere det her med stor seriøsitet og følsomhed.
Den tidligere SønderjyskE-spiller afleverede sin positive dopingprøve den 27. januar.



Adelaide United
A-League






























