LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Kenneth A: En skuffelse med nul titler

| Sydbank Pokalen | 3 kommentarer
Frimann og Jørgensen diskuterer: Kan Martin Retov gå tilbage til en assistentrolle i Brøndby?
'Svært at finde ord' - Röcker taknemmelig og stolt efter muligt Brøndby-farvel
FCM skiftede 10 mand efter pokaltriumf: 'Det er LANGT over grænsen'
Jesper Hansen åbner op om tabet af sin bror: 'Verden falder sammen for mig'
Rørende scener: Se Benedikt Röcker sige farvel til Brøndby-fans og kæmpe med følelserne
Kenneth A: En skuffelse med nul titler
Foto: Getty Images

Infoboks

FC Midtjylland - Esbjerg fB
Superligaen Mesterskabsspil (25/05)
bet365 2,20 3,75 2,90
NordicBet 2,12 4,00 3,05
Oddset 2,10 3,85 3,25

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

FC Midtjylland-træneren Kenneth Andersen mener, at det vil være en skuffelse, hvis det ender med, at FCM ikke står med et trofæ i denne sæson.

FC Midtjylland havde det som erklæret mål at gå efter den danske The Double inden denne sæson, men i Superligaen har de forsvarende mestre måtte erkende, at titlen tilfaldt FC København.

Derfor er sidste chance for en FCM-titel fredagens pokalfinale mod Brøndby, og det vil være en skuffelse, hvis FCM slutter sæsonen uden et trofæ. Det erkender FCM-træner Kenneth Andersen.

- Når du har sagt, du gerne vil vinde DM og pokalen, så vil det være en skuffelse at stå og ikke vinde noget af det. Så vi vil gøre alt, hvad vi kan for at vinde den, fortalte Kenneth Andersen torsdag på et pressemøde forud for fredagens pokalfinale.

- Vi spiller om pokalen og en titel – det er meget vigtigere end det andet. Jeg er med på, BIF spiller om Europa, men i morgen (fredag, red.) spiller vi om en titel, som vi rigtig gerne vil have fingrene i.

For Kenneth Andersen selv, er det første gang, han står i en dansk pokalfinale, og det er stort, medgiver han. Men trænerteamets vigtigste opgave forud for kampen er at holde ro på spillerne.

- Vi glæder os rigtig, rigtig meget til i morgen (fredag, red.). For mig er det også en stor ting at have pokalfinalen i morgen.

- Der er hype nok om kampen, og den er speciel i og med, at det er en finale. Så det er vigtigt at bevare roen og gøre det så normalt som muligt. Vi (trænerteamet, red.) skal forberede spillerne på, at det i bund og grund er en fodboldkamp som alle andre. 

Fire tabte finaler betyder ikke noget

FC Midtjylland har tidligere været i fire pokalfinaler, men har endnu ikke pokalen i trofæskabet. Det påvirker dog ikke nogen i FCM-lejren, for de fleste var ikke med, da FCM tabte senest, siger Kenneth Andersen.

- Nu er det første gang, jeg står i det, og der er mange af spillerne, der ikke har været med i noget af det andet. Der er ikke noget i det for os. Det er en klubting- og historik. Spillerne og jeg har ikke noget med i forhold til den historik, så det har ingen betydning for os. 

Denne sæson er Kenneth Andersens første som seniortræner for FCM, men den tidligere ungdomstræner føler sig rustet til opgaven på bænken, hvor han også er flankeret af to rutinerede herrer.

- På bænken har vi både Kristian Bach Bak og Brian Priske, som har været i det, så vi har erfaring på bænken. Det kan godt være, jeg ikke lige har stået i en pokalfinale, men så har jeg været med til store turneringer i udlandet med U19-holdet. Det er ikke sådan, at jeg ikke har prøvet at stå i finaler.

- Der får man også noget erfaring, så jeg føler mig ganske godt rustet til i morgen (fredag, red.).

Fredagens pokalfinale bliver Brøndbys 11. finale, mens FCM øger antallet af finaler til fem – BIF har tidligere slået FCM i pokalfinalen to gange.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Dalgård
Fredag 24. maj