3F Superliga -Kenneth Emil Petersen bliver tv-ekspert
2018-12-10 10:05:19
Foto: Getty Images

Kenneth Emil Petersen bliver tv-ekspert

OB-veteranen Kenneth Emil Petersen bliver ekspert på TV3 Sport, når han indstiller sin aktive karriere efter nytår.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Snart 34-årige Kenneth Emil Petersen meddelte for nyligt, at han indstiller sin aktive karriere, når kontrakten med OB løber ud til nytår.

Den hårdføre stopper bliver derefter ekspert hos TV3 Sport, og han glæder sig til at kommende i gang.

- Man kan forvente lidt af det samme, som man kunne forvente på banen. Måske knap så aggressivt, men med kontante holdninger og forhåbentligvis masser af faglighed, siger Petersen, der ifølge sig selv har haft en 14-årig karriere med 'langsomme stænger', til TV3 Sport og tilføjer:

- Når man ikke har farten i benene, må man have den oppe i hovedet, og det håber jeg, at jeg kan give videre til seerne.

Kenneth Emil Petersen har spillet i alt 304 Superliga-kampe. Udover 14 mål har han bidraget med 75 gule og fem røde kort ifølge superstats.dk.

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce