Kent Nielsen har gjort et godt stykke arbejde med Silkeborg, men den rutinerede træner vil ikke kommentere på rygterne om, at han skulle være et emne i AGF.
Kent Nielsen sikrede sig bronzemedaljer med Silkeborg i denne sæson.
Flere Silkeborg-spillere sættes forbindelse med et skifte til andre og større klubber, men Kent Nielsen er også selv blevet et varmt navn.
Han har gjort et godt stykke arbejde i Silkeborg, og han lægger da heller ikke skjul på, at han også selv har store ambitioner som træner.
Kent Nielsen har tidligere joket med, at Manchester City godt ville kunne lokke ham væk fra Silkeborg.
Men Kent Nielsen har også været sat i forbindelse med det ledige trænersæde i AGF, men den snak ønsker han ikke at deltage i.
- Lige så vel som alle spillere, så er jeg også hængt op på en kontrakt. Men der kan sagtens også komme et godt tilbud, og som jeg har sagt flere gange, så er der jo Manchester City.
- Hvis du spørger alle Silkeborg-spillerne, så har jeg en forventning om, at de siger, at hvis muligheden var der, så kunne de godt tænke sig at komme et andet sted hen. Sådan har jeg det også som træner.
- Vi er alle sammen ambitiøse, og så tænker man sådan. Men der er ingen tvivl om, at Silkeborg er et fedt sted at være, og det er fedt at være med til det her, og det passer mig rigtig godt. Men man skal aldrig sige aldrig.
Skal det være en udenlandsk klub?
- Nu prøver du at lokke mig ud i noget, men jeg bor også tæt på Aarhus, kan jeg sige. Alle de her spekulationer, dem kommer jeg ikke til at deltage i. Jeg kommer heller ikke til at skuffe jer, for I er i jeres gode ret til at spekulere, så det kommer jeg ikke til.
Så du har ikke snakket med nogen fra AGF?
- Det kommer jeg heller ikke til at kommentere, fortæller Kent Nielsen efter søndagens kamp mod Brøndby.
Kent Nielsen og Silkeborg sluttede sæsonen af mindre godt, da de tabte deres tredje kamp i træk mod Brøndby.
Det satte dog ikke en stopper for fejringen af bronzemedaljerne efter slutfløjt søndag.
23 kommentarer
Mange trænere vil gerne prøve GF-udfordringen og det er da også oplagt for ham når han nu bor der. Og vel også en af de sidste muligheder i DK han mangler og som er inden for skiven for ham...
Og han får jo aldrig AGF til at spille som SIF. Og hvad vil AGF med Kent Nielsen, hvis han bare skal tilpasse sig AGFs fysiske spillestil? Han var en ordinær træner i OB og Brøndby. Så hvorfor skulle større klub og dårlig trup være en succes for ham nu?
Vinder FCM pokalen, som de trods alt er favoritter til, så står SIF med sikkerhed i et europæisk gruppespil, truppen er i min optik også bedre i SIF, spillestil, setup mm er også bare en lang rød tråd i SIF, som ikke bare kan overføres til AGF (eller en anden klub).