Luk

Kent N. om straffe-tvivl: Har altid lov at håbe

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Silkeborg-træner Kent Nielsen ville ikke brokke sig over et manglende straffespark i kampen mod Brøndby, som SIF-træneren var skuffet over blev til et nederlag.

Efter 50 minutter af kampen mellem Silkeborg og Brøndby tog unge Mads Emil Madsen et træk forbi Brøndby-stopperen Hjortur Hermannson, som ramte SIF-spilleren, der væltede i Brøndby-feltet.

Silkeborg-lejren appellerede stærkt for et straffespark, men dommer Jakob Kehlet vinkede afvisende – og den beslutning støttede Silkeborg-træner Kent Nielsen op om efter kampen.

- Jeg har stor respekt for dommeren, og når han siger, der ikke er straffe, så er der ikke straffe, sagde Kent Nielsen efter kampen og fortsatte:

- Det er en af de situationer, der skaber tvivl. Jeg er sikker på, at havde man kigget på den på VAR, så var der fem dommere, der havde dømt det ene, og fem dommere, som havde dømt det andet.

- Man har altid lov at håbe, det går ens vej, og det er et vilkår, som jeg lever fint med.

Situationen opstod ved 1-0 til Brøndby, og den føring nåede Silkeborg ikke at hente. Dermed nul point og en fortsat bundplacering til Silkeborg. Et ærgerligt resultat, mente Kent Nielsen.

- Jeg er skuffet. Der var nogen, som prøvede at bilde mig ind, at det var en gratis kamp. Det var det jo ikke. Det var en mulighed for at få point, og den missede vi, men vi var tæt på. 

- Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for os, og det er noget vi anstrenger os for, at tage noget med fra kampene. Det bedste er tre point. Det lykkedes ikke altid, men ellers er det satme nogle ordenlige præstationer, og det leverede vi.

- Første halvleg var meget lige, og i nogle situationer havde vi det nemmere ved at gøre det svært for dem, når de var organiseret, mens Brøndby havde noget på standarder og omstillinger, hvor de var farlige.

Silkeborg har fortsat kun vundet en kamp i sæsonen, men Silkeborg-chefen ser fremgang.

- Det går den rigtige vej, men det er ikke en proces. Vi kæmper hårdt for at få point, og først og fremmest gælder det om at få kvalitet i tingene. Det synes jeg, vi løftede os til i dag (mandag, red.).

Næste opgave for Silkeborg er på lørdag mod AC Horsens.

Kom til 3F Superliga-bold på Danmarks flotteste stadion - JYSK park!


Af Jonas Dalgård

6 kommentarer

Tanken 11:36          
Thomasberg prøv at se hvordan man kan tage det uden at blive til grin
bruger 170110 13:03          
Stærkt af Kent Nielsen :) en stikpille til Tudefjæset.
Jack&jones 13:14          
100% Kent
Bangfire 13:47          
Jeg synes bestemt at dommeren kan dømme den, men er på den anden side glad for, at der skal mere til, for at få et straffespark. Silkeborgspilleren løber jo også ind i Hermansson, der selvfølgelig ikke gør noget for at flytte sig.

(og ja, jeg ser det med BIF-briller..)
HG 15:58          
Det er muligt, at det er en stoisk tilgang, men jeg er uenig i, at den skulle være den rigtige!
Nu stod der fire dygtige fodboldkyndige i går, og medgav alle, at der er foræringer fra dommerne til "topklubberne". Selv Stadsgaard indrømmede, at det vidste man da godt som spiller i FCK!
Det er et urimeligt vilkår for de øvrige hold, og der skal fokus på det, og det kan og skal det arbejdes med at ændre på dommersiden!
Det er ikke tudefjæs af Thomasberg at fremhæve et faktum, som da også i den grad "stritter" rent statistisk!
MrKaaangen 18:51          
Får vi ikke VAR næste år?
Hvad er problemet så?
Tvivler på, at man kan nå at efteruddanne dommere midt i sæsonen på at de skal dømme fair.
Tænker problemet formentlig løses til sommer, når vi starter med VAR.
Er det stadig et problem derefter, så må der gøres noget.
Tirsdag 25. februar
Mandag 24. februar