For tredje gang på godt to måneder ligger Superliga-bolden stille på grund af landskamspause.
Spørger man Silkeborg-træner Kent Nielsen, er antallet af landskampspauser for højt, da det risikerer at ødelægge rytmen på klubholdene.
- Som træner har jeg faktisk i mange år synes, at vi har lidt for mange landskampspauser. Det er en udfordring for en spillertrup at opretholde intensiteten, og der har vi så denne her gang valgt, at vi gerne ville spille mod en stærk modstander.
- Det giver en mulighed for stadig at være i 'spilmode', og så giver det en mulighed for at se lidt yngre kræfter i spil, siger Kent Nielsen til Silkeborgs hjemmeside.
Fredag klokken 11 spiller Silkeborg træningskamp mod Viborg FF, hvor Kent Nielsen lover spilletid til Mads Kaalund, Emil Holten og U19-angriberen Alexander Lind.


Silkeborg IF

































