Luk

Kent N. vil have kredit: Ikke kun dårligt af FCK

| 3F Superliga | 23 kommentarer

Infoboks

FC København - Silkeborg 0-0
Superligaen Grundspil

Kent Nielsen er klar over, at FCK's sløje præstation tager overskrifterne, men han mener også, at Silkeborg fortjener kredit for pointdelingen i Parken.

Silkeborg imponerede søndag ved tage point i udekamp mod FC København, der sluttede 0-0.

Oprykkerne spillede fint med i perioder af kampen, og selvom Kent Nielsen godt ved, hvordan gamet er, i forhold til hvilket hold der er fokus på, mener han, at Silkeborg fortjener ros.

- Vi holdt jo FCK nede på få chancer, og jeg ved godt, og det har jeg også sagt til spillerne, at det er ikke os, der kommer til at tage overskrifterne, når vi står med de her medier, fordi det er selvfølgelig deres verden – FCK spiller dårligt, men vi gør mange rigtige ting, og det, synes jeg, er godt.

- Jeg synes, vi er et frisk pust, og måden, vi gør tingene på, er forfriskende. Vi er ikke tilfreds med, at vi havde mulighederne... hvis man skal vinde over FCK, så skal vi have bedre kvalitet og lidt mere ro på i nogle situationer, hvor vi kunne have gjort det rigtig, rigtig ondt for FCK, siger Kent Nielsen.

Silkeborg er ubesejret i de første to kampe efter oprykningen til 3F Superligaen, men har endnu ikke fået netmaskerne til at blafre. Kent Nielsen savner den afgørende kynisme foran kassen.

- Vi ved godt, at som de lige ser ud nu med de udfordringer, vi har på den offensive del, så er det nok det antal chancer, som vi fik her, man kan forvente at få mod FCK. Der kunne vi godt have fået mere ud af det med lidt mere coolness og kvalitet.

- FCK sværmede også et par gange, men overordnet set er jeg tilfreds. Det var jo ikke et stort pres, og de havde svært ved at spille sig igennem os. Det var omkring indlæg og standardsituationer, at de var farligst, siger Kent Nielsen.

Silkeborg får besøg af AaB i tredje spillerunde.


Af Martin Schmidt
Fredag 24. september