Luk

Kent Nielsen: FCN er en speciel case

| Superligaen | 7 kommentarer
Plaffeministeren med hattrick i målorgie - se alle seks kasser her
Kian Hansen-udvisning nedgraderet til gult kort - se hændelsen her
Se alle målene fra Superligaens 5. runde på under 3 minutter
Graulund og KEP: Disse hold rykker ud af Superligaen
'Jeg kan ikke acceptere det': KEP og Graulund sætter rundens hold - men de er dybt uenige
Kent Nielsen: FCN er en speciel case
Foto: Getty Images

Infoboks

Randers FC - Silkeborg
Superligaen Grundspil (01/09)
Oddset 1,62 4,10 4,90

Silkeborgs tilgang til kampen mod FC Nordsjælland er ikke sådan, oprykkerne har tænkt sig at spille fremadrettet, siger træner Kent Nielsen.

Superliga-oprykkerne fra Silkeborg fik søndag sæsonens første point, da en hæsblæsende udekamp mod FC Nordsjælland sluttede 2-2.

Silkeborg forsvarede i store perioder af kampen med alle mand på egen banehalvdel, men det er ikke en spillestil, træner Kent Nielsen vil praktisere fremadrettet.

- Det her var ikke opskriften på, hvordan vi skal spille i Superligaen, siger Kent Nielsen efter kampen og begrunder tilgangen:

- FC Nordsjælland er en speciel case på grund af deres fart og omstillingsspil. Mange hold er dygtige til omstillinger, men FCN har lige det ekstra, fordi de også kan true bagrummet.

Skal finde lyspunkter

Silkeborg havde tabt sæsonens første fire kampe, men Kent Nielsen så flere positive tendenser mod FCN.

- Når man har tabt fire kampe, handler det om at finde lyspunkter. Hvis vi havde vundet de første fire, havde jeg været mere forbandet over, at vi ikke scorede mere mod FCN.

- I forhold til det, vi har været igennem, er vi glade for det ene point, men det er klart, at når man får et straffe så langt inde i overtiden og har en skytte, der normalt er meget sikker, havde man håbet på alle tre point.

- Men vi lægger det hurtigt til side og kigger på indsatsen i kampene. Det var en god kamp mod Hobro, og det var en god kamp mod FCN, så vi skal bare blive ved, siger Kent Nielsen.

- Hvis man kigger på den defensive del, er det normalt ikke os at spille så afventende, men i spillet med bolden gjorde vi det svært for dem.

- Hver gang vi havde lidt kvalitet, spillede vi os lige igennem, og så var der fare på færde. Spillet med bolden skal vi blive ved med at bruge.

- Der var noget form i det, vi lavede, og vi kunne godt få øje på, hvordan vi kunne have fået de tre point – det kunne Nordsjælland så nok også, indrømmer Silkeborg-træneren.

I tredje tillægsminut misbrugte Ronnie Schwartz et straffespark, der kunne have sikret Silkeborg er forløsende sejr.


Af Martin Schmidt

7 kommentarer

Blokvogn 08:26          
En klog træner, ham valgte jeg, hvis jeg var første vælger i superligaen.
SotD 08:47          
Bare ærgerligt, at klubben har været sidstevælger på alle spillerpositionerne.
nixcha 09:12          
Undskyld, i sammenhæng m Silkeborgs resultater er det bare for oplagt m en joke:

Kent Nielsen: "FCN er en speciel case; i de næste kampe vil vi gå tilbage til det naive forsvarsspil, som har sikret vores 4 foregående modstandere 3 stensikre points. Jeg er i øvrigt tilfreds med udviklingen i vores possessionspil, hvor vi tydeligere og tydeligere ser spillernes evner til at strikke en 44-45 afleveringer sammen, som alle går til siden eller bagud. Det er en krævende disciplin, som jeg brugte 3 år på at perfektionere i OB, og jeg er meget tilfreds med at spillerne i Silkeborg så hurtigt har forstået konceptet. Der er også ved at komme slutprodukt på: de mange ufarlige afleveringer skal gerne munde ud i fortvivlede tilbagelægninger, planløse spark fremad og helbanepres på alle modstandere undtagen boldholder. Det synes jeg, vi ser tydelige tegn på er ved at lykkes".
kimTell 09:47          
Ha ha
SotD 10:40          
Nu er det jo så bare sådan, at vi netop IKKE har leveret kønsløs pasningsspil, fra side til side i de seneste to kampe, men netop benyttet pasningsspillet til at skabe huller i modstandernes kæder, og komme til chancer.

I de første tre kampe havde vi reelt ikke en chance før modstanderne gik på vågeblus. Imod både Hobro og FC Nordsjælland fik vi fat i pasningsspillet, og skabte et hav af chancer. Noget som burde have kastet 3-4 mål af sig i begge opgør.

Så jeg forstår absolut godt, at han ønsker at vi holder fast i dén del af det, for i de tre første kampe var det lange bolde, ugidelig tonserfodbold med spillere der ikke kunne ramme hinanden.

Så lige præcis udtalelsen omkring det at fastholde pasningsspillet giver nu god nok mening. At han så tilsyneladende vil flytte kæderne længere frem igen, bør være anledning til jokes, da alle hold (på nær FC Nordsjælland)har pisset lige igennem på alle leder og kanter. Vi bør jo NETOP lære, at hvis vi kan holde FC Nordsjælland nede på et nogenlunde minimum i forhold til chancer, så er det nok vejen at gå.

Det kunne også være sjovt, at prøve (igen), at komme foran - eller i hvert fald ikke at være bagud efter 10min., og så blive kørt over på kontra.
kimTell 11:01          
SotD

Fin analyse.
Meget enig, og i går var en friløber tæt på at forvandle 2-0 til en definitiv afgørelse af affæren.

Hvis vi ser på oprykkerne de seneste år, vandt Lyngby og Esbjerg bronze, via en stramt struktureret defensiv.

Silkeborg savner imo defensiv kvalitet, og valget af kunstgræs, indikerer vel at man prioriterer at være boldbesiddende.
Der er lang vej hjem og mange point at spille om, men det er et problem, hvis man taber hold som Hobro, Lyngby og Horsens af syne. Der er allerede et hul på fem point.

Jeg kan se fem nedrykningskandidater:
Esbjerg
Horsens
Hobro
Lyngby
Silkeborg
(Og eventuelt en joker i form af et forventet midterhold, der mister flyvehøjde)
SotD 11:23          
Helt enig Kim. Det er problematisk, at vi har tabt så meget i forhold til dem vi forventeligt kommer til at kæmpe med/mod. AGF ender nok ikke under os, så hvis de rykker ud så gør vi helt klart også.

Vores defensiv var desværre hullet som en si bare på 1. divisions niveau. Vi lukkede (lidet imponerende) 41 mål ind i 1. division. 4 mere end Viborg på 2. pladsen, 1 mere end Næstved på 4. pladsen og kun 2 bedre end nedrykkerne fra Helsiongør - og hele 18 mere end Vejle året før.

Hvis vi går 10 år tilbage, så er der 56 hold der har formået at lukke færre mål ind. Og jeg kan ikke finde et år, hvor en direkte oprykker har lukket flere mål ind end vi gjorde.

Sidst vi rykkede op, og direkte ned igen, havde vi ikke én spiller i truppen der havde bevist at score mere end 4 mål på en hel superligasæson. Det er selvfølgelig bare statistik, men os der deltager i debat med ledelsen (inviterede fans) kan synes det er lidt urovækkende, at de bliver overraskede når vi præsenterer dem for den slags fakta. Det virker lidt som om, man ganske enkelt ikke fatter hvad det er man laver, og hvad man mangler - selvom det er så tydeligt for en hvilken som helst fodboldfan.
Søndag 25. august