Luk

Kent Nielsen hylder SIF-profil: Minder om Falk

| 1. Division | 3 kommentarer

Infoboks

Vendsyssel FF - Silkeborg
1. division (06/12)
Oddset 4,60 4,10 1,67
bet365 4,20 4,00 1,70

Talentfulde Magnus Mattsson minder ifølge Kent Nielsen om Rasmus Falk. Ikke mange har de evner, som Mattsson har, siger Silkeborg-træneren.

Sammenlagt ti mål i 11 kampe, 21 år og kontraktudløb til sommer.

Offensivspilleren Magnus Mattsson er en særdeles interessant herre, og Silkeborg-træner Kent Nielsen holder heller ikke igen med at rose sin unge kreatør.

I et interview med Midtjyllands Avis sammenligner cheftræneren Mattsson med FC København-profilen Rasmus Falk.

- Jeg synes, han minder om Rasmus Falk, som jeg også har haft. De er højt værdsat. I fodbold i dag er der mange velorganiserede forsvarshold, og så skal du have nogen, der kan noget på egen hånd. 

- Magnus' acceleration og evne til at få bolden, glide af på modstanderen og se de bittesmå åbninger er der ikke mange, der har, siger Kent Nielsen til Midtjyllands Avis.

Magnus Mattsson kan som bekendt frit forhandle med andre klubber til januar, men han fortalte for nylig, at han stadig har en god dialog med Silkeborg angående en mulig forlængelse.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november