Luk

Kent Nielsen med genvalg til alle mod FCN

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Silkeborg-cheftræner Kent Nielsen har udtaget sin bruttotrup til søndagens kamp mod FC Nordsjælland, og her er der genvalg til samtlige spillere fra FC København-opgøret.

Der er El Plastico på programmet søndag, når FC Nordsjælland hjemme på Right to Dream Park tager imod oprykkerne fra Silkeborg IF.

Her kommer Kent Nielsens tropper til opgøret med et 0-0-resultat mod FC København i bagagen, hvor Silkeborg dog havde alle muligheder for at hive sejren i land.

SIF-cheftræneren har taget samtlige spillere fra den kamp med til Farum, da der ikke er nogen ændringer i Nielsens bruttotrup.

Det betyder blandt andet, at Sebastian Jørgensen igen er udtaget for oprykkerne, og han har i den grad nydt godt af landskampspausen, da han er kommet sig fra en skade, som I kan læse mere om her.

Opgøret mellem FC Nordsjælland og Silkeborg bliver sparket i gang klokken 14.00 søndag.

Silkeborgs bruttotrup mod FC Nordsjælland:

Nicolai Larsen
Stan van Bladeren
André Calisir
Joel Felix
Tobias Salquist
Oliver Sonne
Rasmus Carstensen
Stefán Teitur Thórdarson
Mark Brink
Anders Klynge
Andreas Oggesen
Nicklas Røjkjær
Gustav Marcussen
Robert Gojani
Sebastian Jørgensen
Søren Tengstedt
Nicolai Vallys
Frederik Carstensen
Nicklas Helenius


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 7. december