Franck Kessie spillede med et mål, et oplæg og et brændt straffespark en stor rolle, da AC Milan slog Fiorentina med 2-0 og udbyggede deres forspring på førstepladsen i Serie A. Simon Kjær spillede hele kampen for AC Milan.
AC Milan har fået en strålende start på årets Serie A, og inden aftens kamp mod Fiorentina lå de på en førsteplads to point foran Inter.
Fiorentina har fået en anderledes skidt begyndelse på sæsonen, og efter otte kampe har de måttet tage til takke med 16. pladsen tre point over stregen.
AC Milan tog sig derfor af favoritværdigheden, og den levede de op til efter 17 minutter. Franck Kessie mistimede sit hovedstød fra hjørnesparket, og i stedet blev hans forsøg til et oplæg, da Alessio Romagnoli headede bolden i mål.
Elleve minutter senere spillede held ikke en rolle, da Franck Kessie sparkede bolden sikkert i kassen fra straffesparkspletten.
Fem minutter før første halvlegs pausefløjt fik Franck Kessie igen chancen fra ellevemeterpletten, men denne gang kastede målmanden sig til den rigtige side og skubbede sikkert bolden ud i spil igen.
Det blev ikke til flere mål i for AC Milan eller Fiorentina i første halvleg, og så gik de to mandskaber til pause med en stilling på 2-0 til værterne.
Anden halvleg udviklede sig anderledes målfattigt, og selvom begge mandskaber fik rigeligt med tid på bolden, så lykkedes det dem ikke at veksle boldomgangen til flere scoringer.
Da dommeren fløjtede for sidste gang, kunne AC Milan dermed juble over en 2-0-sejr, der ser dem øge deres forspring på førstepladsen til fem point.
2 kommentarer
Er Zlatan ikke oppe på 10 sæson scoringer hidtil?
På bold.dk står han noteret for 8 mål!