Kevin Diks var ikke med i FC Københavns kamp mod AGF søndag, og det skyldtes, at højrebacken havde pådraget sig knæproblemer.
FCK-træner Jess Thorup havde efter kampen mod AGF ikke overblik over, hvor lang tids pause Diks må tage.
- Han havde lidt i hoften, kom tilbage sidst i denne uge (sidste uge, red.), og så fik han noget i knæet til træning for et par dage siden, siger Jess Thorup efter kampen mod AGF.
- Vi havde håbet, at han ville blive klar. Det blev han ikke, så nu må vi se; vi håber ikke, det er så slemt.
Til gengæld fik Rasmus Falk comeback efter flere måneder på sidelinjen, men der er stadig et stykke til topformen for offensivspilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har trænet med i halvanden til to uger. Vi har de sidste par dage snakket om, hvor meget han kunne være med, og vi talte om 20-25 minutter, siger Thorup.
- Han er ikke på sit maksimale, men vi prøver stille og roligt via kampene at få lagt de sidste 10-15 procent på ham, så han kan blive helt klar til foråret.
Kampen mellem FCK og AGF endte 1-1.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga































