Luk

Kevin-Prince: Taler ikke med Jerome efter dom

| International | 4 kommentarer

Infoboks

Sparta Prag - Lyon
Europa League Gruppe A (21/10)
bet365 4,00 3,50 1,90

Kevin-Prince Boateng har ikke længere noget med sin halvbror, Jerome Boateng, at gøre, efter han er blevet dømt skyldig i et overfald på sin ekskæreste.

Den tidligere Bayern München-spiller Jerome Boateng er havnet i massiv modvind, efter han blev kendt skyldig i et overfald på sin ekskæreste tilbage i 2018.

Den 33-årige Lyon-spiller kunne få op til fem års fængsel for at overfalde sin daværende kæreste på en ferie til Caribien for tre år siden, men han slap med en bøde på 13,4 millioner kroner.

Det vides endnu ikke, om det får sportslige konsekvenser for Jerome Boateng, men det har allerede haft personlige omkostninger for ham.

Jeromes halvbror, Kevin-Prince Boateng, fortæller, at de to ikke længere har kontakt på grund af dommen.

- Jeg har distanceret mig selv fra Jerome i længere tid. Jeg værdsætter og respekterer den tyske lovgivning, og jeg afskyr vold mod kvinder, siger Kevin-Prince Boateng til Bild.

- Jeg identificerer mig ikke med min brors handlinger, og derfor har jeg ikke længere noget at gøre med ham.

Lyon-træner Peter Bosz ville ikke forholde sig til Jerome Boatengs dom.

- Jeg er træner, og det er hans privatliv. Jeg vil ikke sige noget om det. Jerome har ikke trænet kollektivt i tre måneder, selvom han har haft en træner tilknyttet. Holdtræning er altid anderledes, siger Bosz ifølge Goal.

Kevin-Prince Boateng, der er på kontrakt i Hertha Berlin, har samme far som Jerome Boateng, men de har forskellig mor.


Af Sara Margren

4 kommentarer

klauzito 15:32          
Så var forholdet nok ikke så stærk igen I forvejen.....
IQlight 17:32          
Tæanker at hvis han stod til 5 år, så er det ikke hvilken som helst slags vold og så skal jeg sgu ikke være bleg for at sige at jeg ville skide på hvem i min omgangskreds der havde gjort det, så havde jeg nok også meddelt min manglende interesse. Måske var det bare ebbet ud fordi vedkommende nok ville kunne mærke min skepsis eller manglende evne til at skjule min afsky
Dertil skal vel også tillægges at det er en hans svigerinde, og dermed også familie, broren har banket..
CPH-Hotspur 17:38          
De 5 år har vel været den øvre grænse i straframmen, men det lyder rigtigt nok voldsomt.
Var det tysk eller feriedestinationens lov han var sigtet efter? Det kan jo betyde en del ift. hvordan man straffer.
At han er sluppet med en bøde betyder enten, at overtrædelsen ikke påviseligt har været så slem eller at han er blevet dømt efter gøglerlovgivning, hvor man kan slippe hvis man har penge…
Topgolf73 18:21          
Er ikke dybt inde i strafferammer mv. I Tyskland, men mon ikke det er rimeligt at antage, at der er tale om en erstatning til ekskæresten? I hvert fald delvist. Har svært ved at tro, at man i forbindelse med en straffesag af denne karakter kan komme til at betale en bøde i den størrelsesorden til de tyske myndigheder.
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober