Luk

Kildentoft: Spændende projekt i Vendsyssel

| International | 0 kommentarer
Kildentoft: Spændende projekt i Vendsyssel
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Henrik Kildentoft er kontraktfri til nytår, og han kender godt til interessen fra Vendsyssel, som han kalder et spændende projekt.

Den tidligere Brøndby- og FC Nordsjælland-spiller Henrik Kildentoft har kontraktudløb med den norske klub Hønefoss til nytår, og ifølge bold.dk's oplysninger står topholdet fra 1. division Vendsyssel klar i kulissen som ny arbejdsgiver.

- Jeg kender godt til interessen fra Vendsyssel men ikke meget mere end det. Jeg har også fulgt med i dansk fodbold og kan se, de har skrabet en masse point sammen og ligger i toppen.

- Set udefra ligner det et meget spændende projekt, de har gang i, så det er klart, at hvis der kommer en mulighed hos dem, vil jeg overveje det, siger Kildentoft til bold.dk.

Den norske sæson er først lige blevet færdig, og med en god måneds tid til kontraktudløb vil Kildentoft give sig god tid, før han træffer en beslutning.

- Jeg er lige kommet hjem, og det er stadig meget tidligt at sige noget konkret. Nu kigger jeg på de ting, som dukker op, og så træffer jeg en beslutning, når jeg ved, hvad der er mest interessant, siger han.

Henrik Kildentoft skiftede fra FC Nordsjælland til Sandefjord i januar 2013, og han udelukker ikke, han fortsætter karrieren i Norge.

mikkel@bold.dk


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober