Der er en tidlig julegave på vej til alle fans i 1. divisionsklubben Hvidovre.
For alt tyder på, at rutinerede Kim Aabech tager et halvt år mere i klubben, som går et uhyggeligt vigtigt forår i møde i jagten på Superliga-billetter.
- Jeg havde en hyggelig snak og frokost med direktør Kim Madsen for en lille uge siden, og vi er begge enige om, at vi skal fortsætte samarbejdet. Så selvom der ikke er underskrevet noget endnu, kan vi vist godt sige, at det er tæt på, siger Kim Aabech til bold.dk.
Han og resten af Hvidovre-holdet har spillet et forrygende efterår i landets næstbedste række, men det er ikke kun på banen, at det svinger for klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en fed klub, hvor der konstant er smæk på. Der er så meget fis og ballade til træning og i omklædningsrummet. Og alle er med: Trænere, unge spillere, ældre spillere, stamspillere og dem i periferien.
- Der er en fantastisk jargon og et vanvittigt godt kammeratskab, og det udmønter sig på banen, hvor vi kæmper røven ud af bukserne for hinanden, siger den 38-årige playmaker.
Aabech har tidligere optrådt for Lyngby, FC Nordsjælland, AGF og Horsens.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hvidovre IF
Betinia Liga


































