Luk

Kimmich efter VM-sejr: Vi vandt den for Müller

| VM for klubhold | 5 kommentarer

Infoboks

Hertha Berlin - Bayern München
Bundesliga (23/01)
Oddset 11,50 6,60 1,22
bet365 11,00 6,50 1,20

Joshua Kimmich dedikerer sejren ved VM for klubhold til Thomas Müller, der ikke kunne deltage på grund af en positiv coronatest.

Bayern München erobrede klubbens sjette titel på stribe med en 1-0-sejr over Tigres UANL i finalen ved VM for klubhold i Qatar.

Det skete dog uden den offensive strateg Thomas Müller, der inden kampen var blevet testet positiv for corona.

Bayern-spilleren Joshua Kimmich var glad for sejren, men ærgrede sig også på sin tyske holdkammerats vegne.

Det skriver tyske Sky Sports.

- For Thomas er det selvfølgelig bittert, at han missede finalen. Vi har også vundet for ham og for alle andre, som ikke kunne være med. Det var et hårdt stykke arbejde, men jeg synes, at vi går fra banen som ganske fortjente vindere, sagde Kimmich.

Også forsvarsspilleren Jerome Boateng manglede for Bayern München i finalen, da han var rejst hjem fra Qatar af personlige årsager.

Bayern München er det kun andet klubhold siden FC Barcelona i 2009/2010, der formår at vinde seks titler i træk.


Af Philip Blüdnikow
Fredag 21. januar
Torsdag 20. januar