Hobros Pål Alexander Kirkevold går efter eget udsagn ikke og spekulerer over at komme væk fra Hobro.
Angriberen har den seneste tid døjet med en fodskade men var tilbage på banen i fredagens nederlag mod AGF. I øjeblikket er han mere optaget af at blive helt klar efter skaden, end han er på at skifte klub, siger han til Ekstra Bladet.
- Det har været elendig timing med denne lorteskade. Jeg har slet ikke fokus på en transfer nu. Jeg har fokus på at slippe for smerter og komme tilbage og score mål for Hobro. Der har ikke været noget konkret heller, siger Kirkevold.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger pønser AaB på at lægge et bud på Kirkevold, hvis Edison Flores bliver solgt. Kirkevold siger, at han ikke har hørt fra AaB - men han afviser ikke muligheden, hvis den skulle opstå. Han afviser heller ikke at blive i Hobro.


Hobro
3F Superliga





























