Luk

Kjær bænket da Atalanta snød Fiorentina

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Atalanta - Fiorentina 2-2
Serie A
24' 0-1 José Luis Palomino
66' 0-2 Franck Ribéry
84' 1-2 Josip Ilicic
90' 1-2 Mario Pasalic
90' 2-2 Timothy Castagne

Atalanta scorede to mål i kampens sidste fem minutter og snød Fiorentina for sejren i Serie A i en kamp, hvor Simon Kjær var bænket. 

Simon Kjær måtte se til fra bænken, da Atalanta søndag aften spillede mod Fiorentina i den italienske Serie A. Jacob Rasmussen var grundet sygdom fraværende fra Fiorentinas trup. 

Atalanta havde hentet to sejre i sæsonens tre første kampe, mens Fiorentina med blot ét point efter deres tre første kampe indtog tabellens sidsteplads inden dagens opgør. 

Atalanta havde dog haft en forfærdelig optræden i Champions League i midtugen, hvor det var blevet til et nederlag på 0-4 til Dinamo Zagreb.

Det var tydeligt at se, at hjemmeholdet ønskede at rejse sig efter ydmygelsen i Europa, og de var lige ved at bringe sig i front efter et hjørnespark efter tyve minutter, men afslutningen blev blokeret. 

I stedet var det Fiorentina som tog føringen kort efter. Efter et hjørnespark kunne Atalanta kun halvcleare bolden, som landede hos Federico Chiesa, som stod placeret på kanten af feltet. Chiesa flugtede til bolden, inden den ramte jorden, og hans afslutning tog en afretning, som snød Gollini i Atalanta-målet.   

Efter pausen satte hjemmeholdet sig for alvor på kampen med en klar overvægt i boldbesiddelsen. En dum fejl hos Atalanta sendte dog Chiesa igennem på højrekanten, og italienerens perfekte indlæg fandt Frank Ribery som flot firsttimede bolden i mål til 2-0. 

Fem minutter før tid reducerede Josip Ilicic, og dermed var der lagt op til et stort Atalanta-pres i de sidste minutter. Og fem minutter inde i dommerens overtid endte bolden efter et hjørnespark hos Timothy Castagne som resolut sparkede bolden i mål til slutresultatet 2-2.

 


Af Sajeev Shankar

1 kommentar

FRC 20:08          
Dejligt
Mandag 21. oktober