Luk

Kjær og co. fik kryds - Celtic er ude

| Europa League | 2 kommentarer

AC Milan og Simon Kjær fik 1-1 på udebane mod Lille, mens Celtic er færdig i turneringen efter et 1-4-nederlag mod Sparta Prag. 

Simon Kjær var som sædvanlig at finde i AC Milans startopstilling, da de torsdag aften gæstede franske Lille i Europa League. 

Lille toppede gruppen inden aftenens kamp med syv point, mens milaneserne fulgte lige efter med et point færre. 

Lilles Yusuf Yazici var første mand med en nærgående afslutning, da han fra kanten af feltet sparkede tæt forbi mål. 

Lille havde generelt flest chancer før pausen, hvor Yazici fik en endnu større chance, da han tæt under mål kom til en afslutning, som Gianluigi Donnarumma dog reddede flot. 

Luiz Araujo fik også testet den italienske keeper inden pausefløjtet, da han blev spillet i gennem til en halv friløber, men en flad afslutning til venstre blev reddet af en god refleks fra Donnarumma. 

Dermed stod det fortsat 0-0 ved pausen. 

Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da Samuel Castillejo bragt italienerne i front. 

Ante Rebic gled i gennem i venstre side, hvor han lagde den fladt på tværs til spanieren, der bare skulle sætte indersiden på for at gøre det til 1-0. 

Ti minutter senere kunne Hakan Calhanoglu have fordoblet den føring, da han tog chancen fra distancen, men ellers kvalificeret afslutning røg tæt forbi mål. 

25 minutter før tid fik Lille bragt balance i regnskabet, da Jonathan Bamba afsluttede et yderst velkombineret angreb med en førstegangafslutning ned i højre hjørne fra omkring straffesparkspletten.

Forinden var gået fire førstegangsafleveringer efter indkast. 

Dermed endte topopgøret i gruppen uden vinder og med et 1-1-resultat.

I gruppens andenkamp blev Celtic udspillet af Sparta Prag, der vandt 4-1 på hjemmebane. 

Det betyder, skotterne er ude af turneringen to runder før tid. Godt nok er skotterne "kun" seks point efter AC Milan på andenpladsen, men da de har et indbyrdes opgør mod Sparta Prag, vil en af de to mandskaber nå minimum otte point, hvilket ikke er muligt for Celtic at matche. 


Af Andreas Roesen
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar