Luk

Kjær og co. sluttede sæsonen med manér

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Cagliari 3-0
Serie A
10' 1-0 Ragnar Klavan
44' 1-0 Zlatan Ibrahimovic
55' 2-0 Zlatan Ibrahimovic
57' 3-0 Samu Castillejo

AC Milan og Simon Kjær sluttede sæsonen godt af, da de besejrede Cagliari med 3-0 i sæsonens sidste kamp. 

Simon Kjær startede for AC Milan, der lørdag aften havde besøg af Cagliari.

Kjær og co. kunne hverken rykke op eller ned i tabellen, hvorfor de var sikret den sjetteplads, som de indtog inden kampen.

For Cagliaris vedkommende kunne de veksle en 13. plads til en tiendeplads, hvis de vandt deres kamp, samtidigt med at de øvrige kamp gik deres vej.

Den plan startede dog dårligt for Cagliari, der kom bagud efter 11 minutters spil.

Rafael Leao gik til baglinjen, hvor han sendte bolden på tværs og ramte den fjerneste stolpe. Her sprang bolden ud og ramte Ragnar Klavan på skinnebenet, der blev noteret for et selvmål.

Efter godt en halv times spil kom begge hold til fine tilbud, da først Leao forsøgte sig med en afslutning fra omkring straffesparkspletten, men bolden røg over Cagliari-målet. Siden sendte Gaston Pereiro en afslutning tæt forbi Milan-målet.

Kort før pausen fik hjemmeholdet en stor chance for at fordoble føringen, da de blev tilkendt et straffespark efter hånd på bolden.

Det tog Zlatan Ibrahimovic sig af, men svenskeren afsluttede svagt og næsten midt i målet, så Cagliari-keeperen kunne redde.

Ibrahimovic tog dog hævn ti minutter efter pausen, hvor han kanonerede bolden op i hjørnet tæt fra tæt hold.

To minutter senere gjorde Samuel Castillejo det også til 3-0, da han spillede et-to med Bonaventura, inden han på kanten af det lille felt drejede rundt om sig selv og sparkede bolden i nettet.

3-0-scoringen punkterede kampen, hvor AC Milan virkede til at være tilfreds med de tre scoringer, mens Cagliari ikke virkede i stand til at svare igen. 

Det gav også mulighed for, at Simon Kjær kunne få fyraften et lille kvarter før slutfløjtet. 

Sjettepladsen betyder, at AC Milan skal spille Europa League efter sommerferien. 


Af Andreas Roesen
Torsdag 6. august