Luk

Kjær om ydmygelse: Kan mærke vi er proffer

| 2. Division | 0 kommentarer
Kjær om ydmygelse: Kan mærke vi er proffer
Foto: Lyngby Boldklub

Jeppe Kjær siger til sn.dk, at han i fredagens 7-0-sejr over Skvoshoved kunne mærke, at han og holdkammeraterne bruger al deres tid på fodbold.

FC Helsingør buldrer mod tilbagevenden til 1. division efter to nedrykninger i træk.

Fredag vandt nordsjællænderne med hele 7-0 over Skovshoved i 2. divisions gruppe 1 og er dermed på en sikker førsteplads.

Jeppe Kjær scorede tre kasser i nedsablingen fredag, og han kunne tydeligt mærke, at FC Helsingør drager fordel af at være det eneste fuldtidsprofessionelle hold i 2. division.

- Man kan mærke det i dag (fredag, red.), for vi kommer i et sindssygt højt tempo, og de andre har svært ved at løse det pres, vi lægger. Det kommer af, at vi træner lidt mere end de andre, siger Jeppe Kjær til sn.dk.

Jeppe Kjær mener i øvrigt selv, at han skulle have scoret flere kasser i fredagens opgør.

FC Helsingør har 29 point, mens den nærmeste forfølger Vanløse IF, som har spillet en kamp færre, har 21 point. Vanløse spiller søndag mod Avarta.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober