Luk

Kjær udgik: Slipper med et par dages hvile

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Torino
Serie A (26/10)
Oddset 1,62 4,00 5,40
bet365 1,57 4,20 5,75

Simon Kjær har ikke pådraget sig nogen muskelskade og kan klare sig med et par dages hvile, meddeler AC Milan, efter landsholdsspilleren udgik mod Juventus.

Simon Kjær måtte udgå i første halvleg af AC Milans Serie A-kamp mod Juventus, men der er heldigvis godt nyt for den danske landsholdsanfører.

Kjær, der tog sig til baglåret i situationen, er blevet scannet mandag, og der er ingen tegn på nogen muskelskade for forsvarsspilleren.

AC Milan oplyser ifølge Tuttomercatoweb, at Kjær blot skal holde et par dages hvile for at pleje sit lår.

AC Milan spillede 1-1 i søndagens kamp mod Juventus, og næste opgave er onsdagens kamp mod Venezia i Serie A.

I næste uge venter Atletico Madrid i Champions League, så Simon Kjær har altså nogle dage at komme sig i.


Af Sara Margren
Mandag 25. oktober