LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Kjellerup sejrede mod Skovshoveds ni mand

| 2. Division | 0 kommentarer
Kjellerup sejrede mod Skovshoveds ni mand
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
Kjellerup holder fast i toppen af 2. divisions oprykningsspil, efter at holdet torsdag vandt 1-0 på udebane mod Skovshoved, der sluttede kampen med blot ni mand på banen.

Kjellerup kæmper fortsat med om andenpladsen og oprykning til 1. division, og østjyderne havde derfor brug for en sejr, da de Kristi Himmelfartsdag besøgte Skovshoved, der kom til kampen efter tre nederlag på stribe.

Begge hold kæmpede for at finde fodfæste i kampens indledning. Gæsterne var mest på bolden i første halvleg, mens værterne flere gange var farlige på omstillinger. Fælles for begge hold var dog manglen på kvalitet i afslutningerne.

Det blev dog ændret efter pausen, hvor Kjellerup tog føringen efter 55 minutter, da Mathias Gertsen blev spillet alene i dybden, og han bragte sikkert gæsterne i front.

Så var Skovshoved presset frem på banen for ikke at rende ind i endnu et nederlag, men den opgave blev besværliggjort markant, da Sebastian Avanzini efter 67 minutter blev udvist, og generelt virkede værterne frustrerede.

Højrebacken lavede et frispark, der blev takseret til et gult kort, hvorefter han skubbede en Kjellerup-spiller, og så hev kampens dommer det røde kort op ad lommen.

Der skulle dog komme mere drama inden slutfløjtet, da Simon Bræmer tre minutter før tid modtog et direkte rødt kort for en grim tackling, og så måtte Skovshoved slutte kampen med kun ni mand på banen.

Der blev ikke scoret yderligere, og derfor vandt Kjellerup med 1-0, der var holdets tredje sejr på stribe.

Afhængigt af Jammerbugts kamp torsdag eftermiddag, kan sejren sende Kjellerup op på tredjepladsen i oprykningsspillet med 27 point efter 16 kampe. Skovshoved derimod er nu uden point i fire kampe, hvilket har sendt holdet ned på niendepladsen.

Stream AGF - FC København og Brighton - Manchester United på Eurosport Player Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 18. august