Luk

Klar til Liverpool: Flamengo strøg i finalen

| VM for klubhold | 2 kommentarer

Infoboks

Flamengo - Al Hilal 3-1
VM for klubhold
19' 0-1 Salem Al-Dawsari
49' 1-1 Giorgian De Arrascaeta
78' 2-1 Bruno Henrique
82' 3-1 Ali Albulayhi
84' 3-1 André Carrillo

Brasilianske Flamengo vandt 3-1 over Al-Hilal og er klar til finalen ved klub-VM, hvor de muligvis møder Liverpool.

Tirsdag aften blev den første semifinale ved FIFA's klub-VM spillet, og det var et opgør mellem Flamengo fra Brasilien og Al-Hilal fra Saudi-Arabien.

Vinderen går i finalen, hvor Liverpool formentlig venter – hvis altså Jürgen Klopps tropper formår at slå mexicanske Monterrey onsdag.

Flamengo var favoritter før kampen, men Al-Hilal ville det anderledes i første halvleg.

Knap 20 minutter var således spillet, før Mohammed Al Burayak fandt Salem Al Dawsari i feltet, og han bankede bolden ind til 1-0 til saudiaraberne.

Det var også stillingen ved pausen efter en ganske jævnbyrdig første halvleg i Qatar.

Flamengo kom blæsende ud til anden halvleg, og efter en håndfuld minutter var der udlignet. Giorgian De Arrascaeta blev spillet fri i feltet og kunne nemt sende kuglen i kassen til 1-1.

Med godt et kvarter igen lykkedes det også Flamengo at score til 2-1, da Rafinha fandt Bruno Henrique i feltet, og han pandede bolden i mål.

Et par minutter efter sendte Ali Albulayhi så bolden i eget net, og dermed blev det 3-1 til Flamengo, der stryger i finalen ved klub-VM. Andre Carrillo blev udvist kort før tid for en grim tackling.

Tidligere på aftenen dystede Xavis Al-Sadd med Esperance Tunis om femtepladsen ved turneringen, og den tog tuneserne sig af med en 6-2-sejr.


Af Sara Margren
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november