Luk

Klavan ser tilbage: Klopp ville slås med Milner

| International | 12 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Liverpool
Champions League gruppe B (19/10)
Oddset 3,30 3,25 2,25
bet365 3,40 3,20 2,25

Den tidligere Liverpool-stopper Ragnar Klavan ser i en podcast tilbage på sin tid i klubben og fortæller blandt andet om en episode, hvor en presset Jürgen Klopp ville slås med James Milner.

Fra 2016 til 2018 var den estiske midtstopper Ragnar Klavan en del af Jürgen Klopps Liverpool-trup.

Undervejs oplevede han den tyske manager være særdeles presset, og det mundede blandt andet ud i en hidsig episode med James Milner.

Ifølge Ragnar Klavan var den tyske manager nemlig parat til at slås med Milner, men det endte uden håndgemæng, da Milner trak sig efter en 2-2-kamp mod Sunderland i januar 2017.

Det fortæller Klavan i podcasten Betsafe Eesti ifølge Goal.

- Det største pres var omkring jul og i begyndelsen af januar. Efter en kamp, som jeg tror var mod Sunderland, startede Klopp og James Milner nærmest en fysisk slåskamp.

- Det var i perioden omkring Boxing Day i England, og de begyndte næsten af slås, men til sidst trak Milner sig. Vi så fra Klopps øjne, at han var klar til at gå hele vejen for at bevise sin pointe, siger han og tilføjer:

- Det var den mest stressede tid for Klopp også. Han var under en masse pres. Det var mit første år, og Klopps andet år. Hvad skulle han gøre? Han var jo kendt som en, der skulle være en god træner. Han var Jürgen Klopp, der kunne lave superstjerner af alle spillere. Presset begyndte at ramme ham, lyder det fra Ragnar Klavan, som i Liverpool nåede at spille 53 kampe.

Den 35-årige estiske forsvarer spiller for tiden i Paide i den estiske liga.


Af Jonas Dalgård

12 kommentarer

Will 11:06          
Vi så fra Klopps øjne, at han var klar til at gå hele vejen for at bevise sin pointe
Haha, sikke et vidnedsbyrd.

Jeg tænker, at øjnene har lignet noget a la dette:

https://pbs.twimg.com/media/BUg1j2_CIAA19Pl.jpg

Og det er altså sket før uden håndgemæng.

Det ville i øvrigt undre mig, da jeg aldrig har set Jürgen Klopp være voldelig fysisk over for nogen - selv på tidspunkter, hvor han har været presset.
Sebalist 11:09          
Milner er en hakket makker, det er et hårdt nok valg.
Klopp har fulgt the prison rules - tag den største leder ud, og vind gruppens respekt!
Poor Scouser Tommy 11:29          
Gemmer der sig en lille Hybbala inden i Klopp? :-)
Frank8 11:47          
Nu havde Milner næppe stået godt i holdudtagelse, hvis han havde pandet Klopp i gulvet... Enhver træner vil jo vinde i en sådan situation, hvadenten de bliver slået ned eller spilleren trækker sig...
PhilipB 11:47          
https://www.youtube.com/watch?v=XVj45yN72uU

Stadig den gyldne standard for, hvordan man som træner bør kalde sine spillere til håndmadder og skipperlapskovs.

"If you come back at me, we´ll have a right fucking sort-out in here."
Slettet(291130211610) 11:54          
Ha ha, verdensklasse Philip. Den var sgu nok røget på forsiden i dag.
AG 12:14          
Hvordan endte kampen mod Blackpool?
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober