LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Klinsmann: Havde bud fra fire-fem VM-lande

| bold.nyt | 1 kommentar
Klinsmann: Havde bud fra fire-fem VM-lande
Foto: Getty Images

Fire-fem VM-nationer ville hyre Jürgen Klinsmann inden sommerens slutrunde i Rusland, fortæller han. Men han afviste, fordi han kun vil lede et land med store ambitioner.

Jürgen Klinsmann blev i slutningen af 2016 afskediget som landstræner for USA, og siden da har han ikke været træner.

Han har ellers haft muligheder - men hvis han skal være træner igen, skal det være for et landshold med store, store kvaliteter.

- Jeg havde fire-fem tilbud fra hold, der skulle til VM, men jeg sagde nej, fordi deres målsætninger bare var at klare sig videre fra gruppespillet. Det mål havde jeg med USA i 2014, og det er ikke nok for mig mere.

- Hvis jeg vender tilbage som træner, skal jeg stå i spidsen for et land af en vis kaliber og med en målsætning om at nå semifinalerne ved VM, siger Jürgen Klinsmann ifølge goal.com til Bild.

Jürgen Klinsmann har tidligere i trænerkarrieren stået i spidsen for Tyskland, Bayern München og Toronto FC.

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 27. maj
Søndag 26. maj