Luk

Köln sejrede mod Leipzig og lever i bunden

| Bundesliga | 4 kommentarer

Infoboks

FC Köln - RB Leipzig 2-1
Bundesliga
46' 1-0 Jonas Hector
59' 1-1 Amadou Haidara
60' 2-1 Jonas Hector

FC Köln vandt en uhyre vigtig 2-1-sejr over RB Leipzig, hvilket betyder, at klubben holder liv i drømmen om at overleve en sæson mere i Bundesligaen.

FC Köln havde i den grad brug for point, hvis de skulle holde trit med de øvrige hold i nedrykningsstriden.

Tre point havde holdet op til Hertha Berlin på playoff-pladsen, mens der var fire point op til Bielefeld og en sikker overlevelse, inden tirsdagens hjemmekamp mod RB Leipzig.

Gæsterne var inden opgøret syv point efter Bayern München, mens forspringet til Wolfsburg på tredjepladsen ligeledes var syv point, inden dagens kamp.

Yussuf Poulsen var ikke med i truppen, da han er småskadet.

Kampens første chance tilfaldt gæsternes Emil Forsberg, der kom til en afslutning tæt under mål efter få minutters spil, men han måtte se sin afslutning blokeret.

Syv minutter før pausen var det i stedet tæt på i den anden ende, da Ondrej Duda blev spillet fri, men afsluttede tæt forbi kassen.

Anden halvleg var til gengæld blot et minut gammel, da Jonas Hector bragte Köln foran.

En veludført kontra endte med et indlæg til bageste stolpe, hvor Köln-anføreren stangede bolden i nettet.

Føringen holdt et kvarter, inden Amadou Haidara tog sagen i egen hånd og bragede bolden op i hjørnet fra kanten af feltet til 1-1.

Men bare minuttet senere var Jonas Hector på pletten igen, da han atter bragte Köln i front. Efter et bare gode kombinationer i højre side af banen, trak han ind i feltet og bankede bolden i nettet tiul slutresultatet 2-1.

Dermed er Köln á point med Hertha Berlin og et point fra en sikker redning med fire kampe igen.


Af Andreas Roesen
Søndag 16. maj