Luk

Klopp: Det ser rigtig godt ud for skadet duo

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Liverpool
Premier League (24/10)
bet365 3,10 3,50 2,20

Liverpool-duoen Trent Alexander-Arnold og Diogo Jota ventes at blive klar til weekendens kamp mod Watford, fortæller Jürgen Klopp. Thiago når formentlig ikke kampen.

Lørdag møder Liverpool Watford i Premier League, og inden da kan Liverpool-manager Jürgen Klopp formentlig glæde sig over at have lidt flere brikker at rykke med.

På det seneste har han måttet undvære Trent Alexander-Arnold på højrebacken, hvor James Milner har måttet stå ind som vikar.

Det skal han næppe lørdag, da Alexander-Arnold ventes klar igen, og det samme ventes angriber Diogo Jota, som tog hjem fra landsholdstjeneste med Portugal på grund af en skade.

Det siger Klopp til sin klubs hjemmeside.

- De har det rigtig godt, og det ser godt ud, lad mig sige det sådan. Det ligner virkelig, at Trent og Diogo bliver klar, og de træner helt normalt med os fra torsdag, det er planen, siger Klopp og tilføjer om midtbanespilleren Thiago, der stadig må sidde ude:

- Han har brug for længere tid. Han har ikke trænet med holdet endnu, og det er aldrig et godt tegn forud for den næste kamp.

30-årige Thiago har været ude med en lægskade i de seneste fire Liverpool-kampe.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 21. oktober
Onsdag 20. oktober