Luk

Klopp efter Ajax: En af mine største CL-aftener

| Champions League | 5 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Ajax 1-0
Champions League gruppe D
58' 1-0 Curtis Jones

Jürgen Klopp var en stolt Liverpool-træner, da han så sit mandskab snuppe 1-0-sejren over Ajax og dermed en billet videre i Champions League.

Tirsdag snuppede Liverpool billetten til knockoutfasen af dette års Champions League-turnering med en 1-0-sejr over Ajax på Anfield.

Den sejr var Liverpool-manager Jürgen Klopp meget stolt over, fortalte han efter kampen.

- Ærligt talt, så føles det her som en af de største Champions League-aftener i min Liverpool-tid. Uden tilskuere var det den vigtigste, sværeste og mest exceptionelle, sagde han ifølge Reuters og fortsatte:

- På grund af omstændighederne har der ikke været meget at smile af. Det har været tricky, og drengene gav alt i kampen.

- Andy Robertson fik et ordentligt slag på anklen, men pressede sig selv igennem, Jordan Henderson havde en øm ryg, og jeg har ingen ord for Giorginio Wijnaldum. Og Curtis Jones, sikke en kamp, det var fantastisk. Jeg er virkelig stolt.

19-årige Curtis Jones blev matchvinder med sit mål efter 58 minutter.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 19. januar