Det er ikke blevet til mere end 15 kampe for Dejan Lovren i Liverpool-trøjen i denne sæson, og kroaten har kun 12 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt med klubben.
Den manglede spilletid kunne tyde på midtstopperen snart er fortid i klubben, men sådan forholder det sig ikke. Det fastslår klubbens tyske cheftræner Jürgen Klopp i et interview med den engelske avis The Independent.
- Der er ikke noget at diskutere omkring hans (Lovrens, red.) kontraktsituation. Situationen er krystalklar. Dejan er Liverpool-spiller og vi har brug for ham.
- Han er en meget vigtig del af truppen. Vi har fire midterforsvarere og vi spiller sædvanligvis med to af dem, men vi har altid haft brug for alle fire.
Ifølge The Independent har Liverpool en option på et års forlængelse af Dejan Lovrens kontrakt. Avisen forventet at klubben vil udnytte optionen og forlænge kroatens kontrakt til 2022.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Liverpool
Premier League































