Luk

Klopp: FCM pressede som sindssyge

| Champions League | 25 kommentarer

Infoboks

Liverpool - FC Midtjylland 2-0
Champions League gruppe D
55' 1-0 Diogo Jota
90' 2-0 Mohamed Salah

Jürgen Klopp mener, at FC Midtjylland med et højt pres fik skabt en hektisk kamp. Han savnede lidt spillemønstre fra sin uprøvede opstilling tirsdag.

FC Midtjylland gjorde god figur mod Liverpool tirsdag aften, og ifølge Liverpool-manager Jürgen Klopp skyldtes det blandt andet et stort FCM-pres.

Det sagde Klopp på pressemødet efter kampen, som Liverpool trods alt vandt 2-0.

- Det var så svært, som jeg forventede, det ville være. Vi havde en masse ændringer, og det er mit job at beslutte, for jeg ved, hvad drengene har været igennem. Af forskellige årsager blev kampen meget tricky. 

- De pressede som sindssyge, og de skabte en meget hektisk kamp, og det lykkedes os ikke at få det til at falde til ro, indledte Klopp sin vurdering og tilføjede om sin offensiv, hvor der var sjælden spilletid til Divock Origi, Xherdan Shaqiri og Takashi Minamino:

- I forhold til individuelle præstationer, så gjorde Divock Origi det okay efter ikke at have spillet længe, Shaqiri har ikke spillet længe, men fik utrolige 90 minutter, og Minamino var meget livlig, men var ikke helt med. 

- Når et hold forsvarer som FCM, så har man brug for sine spillemønstre, og det viste vi ikke i aften, så det hjalp ikke, sagde Klopp med et stort grin og tilføjede så:

- Vi scorede alligevel et mål, hvor vi fik spillet os igennem i vores vel nok bedste spillemæssige moment.

- De havde så to eller tre store chancer, hvor vi heldigvis havde Alisson. Men vi måtte kæmpe, og det var det, vi gjorde.

- Det er ligesom i et ægteskab, hvor man i både gode og dårlige tider må stå sammen. Sådan er det i øjeblikket. Vi har en masse kampe og spiller efter spiller siger farvel med skader, men vi skal stadig spille den næste kamp, og vi skal i vores tilfælde vinde den. Vi prøver med alt, vi har, og det er jeg glad for, og så kommer resten tilbage.

Liverpool møder i weekenden West Ham i Premier League.


Af Jonas Dalgård

18 kommentarer

StoreFarumFC 08:07          
Rigtig flot indsats af FCM, der har en trup til en værdi af 400mio.kr. i forhold til Liverpools spillerværdi på10:milliarder.kr. Fantastisk at et jydsk hold nu endelig kan være med på det niveau, uden at falde helt igennem som FCK. Mon ikke Dreyer, Cajuste, Svigatchenko og flere andre, kan tilføje en del ekstra millioner, til deres salgspris i næste vindue?
Jb1994 08:28          
FCM har 0 point og en 0-6 målscore efter to kampe, så ved ikke rigtig, hvad der er at have ondt i røven for.
Okay så 08:29          
Ååårrh hvor bliver man træt - spillede lige op med Liverpool.. Ja uden stjernerne tabte man kun 2-0. Det er jo sådan en fantastisk kampagne for Danmark med FCM i CL! Så flot! Kun 0-6 efter de to første kampe! Så må man håbe at de kan holde den nede på 0-15 for så har det VIRKELIG været en kæmpe succes! Sådan fcm! Godt gået!
SIFâeren 08:50          
Blev en mærkelig kamp med et Liverpool-hold, der ikke spillede godt.
voldstiv 09:14          
Haha ret sjovt at mange af de fcker der Pt kritiserer FCM er de samme som var helt oppe og køre over deres kamp mod united. Hvor de blev overspillet på samtlige parametre af et united hold der lignede nogle der hellere ville tabe og havde ekstra ferie. Men ok med fck briller formåede de jo at holde dem på meget få chancer efter deres målmand satte rekord for flest redninger i en Europæisk kamp.

Fcker i er ikke til og tage seriøst mere få nu styr på jeres egen cirkus og kvist, ligenu udstiller i bare jer selv og jeres klub endnu mere. Måske kvist har flere profiler på bold niveauet er ihvertfald deromkring
Okay så 09:20          
Voldstiv:

Wauw, så fordi man kritisere FCM i CL, betyder det så at man har været tilfreds med FCK pr automatik? Det er åbenbart blevet ulovligt at sige noget negativt om FCM og deres spil i CL uden at høre om lort om hvor dårligt alle andre hold spiller. Synes du helt seriøst, og mener sådan HELT seriøst at det er en god CL kampagne der bliver spillet lige nu..?
Stagger Lee 09:22          
Det vigtige for FCM i denne CL kampagne er jo at få erfaring og frem for alt udvikle sit koncept og tilpasse sig det niveau, der spilles med. Det springende punkt, for mit vedkommende, bliver om FCM kan så kan tage det niveau med hjem i superligaen og på den måde være med til at løfte det hjemlige niveau. Noget FCK aldrig har formået at gøre, hvor man tværtimod har måtte høre på deres evindelige klynkeri over for mange kampe.

Hvis DK skal gøre sig forhåbninger om at få hold med i Europa, som rent faktisk kan gøre sig forhåbninger om andet end deltagelse, men som tværtimod kan bidrage med flot og seværdig fodbold, er det alt afgørende at superligaen kommer op på et højere niveau. Man kan jo ikke forvente at man den ene dag, kan vinde med middel niveau, for så dagen efter at skulle spille på niveau, der ligger 200% over det. Det kan måske lade sig gøre en enkelt gang eller to i løbet af sæsonen, men ikke kontinuerligt nok, til at det kan give avancement fra en CL gruppe, jo, måske én gang ud af 20. Bare se på PSG og deres problemer med at performe på et stabilt CL niveau og de spiller trods alt i en langt bedre liga.

Mange har travlt med at hylde FCK for deres meritter i Europa, specielt dem selv og man må også sige at deres resultater ligger i den øvre ende i forhold til spillermateriale, Men når man ser på, hvad de rent faktisk har bidraget med på den hjemmelige front, i forhold til udvikling af ligaen, udvikling af spillet og bringe produktet op på et mere seværdigt niveau, så har de fejlet gang på gang. Superligaen er intetsigende uden for DK´s grænser og det skyldes i høj grad at FCK spiller noget dødssyg fodbold, der ikke kan interessere nogen som helst andre end fansene. Der mangler udvikling af spillet på stort set alle parametre andre end de fysiske og i nogen grad de defensive.

Lad os håbe at FCM kan gøre det bedre over de næste par år og selvom jeg heller ikke har været imponeret over deres spillemæssige niveau de sidste mange år, så synes jeg at det har set mere spændende ud på det seneste. Lad os håbe de kan bruge erfaringen og de mange millioner, til at tage endnu et niveau op.
Onsdag 25. november