Luk

Klopp frygter landskampskaos

| Premier League | 5 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Real Madrid
Champions League Slutspil (14/04)
Oddset 1,87 4,20 3,60
bet365 1,90 4,00 3,60

Jürgen Klopp er ikke villig til at lade sine spillere tage af sted på landsholdsopgaver, hvis de ryger i karantæne.

I slutningen af måneden melder landskampene sig igen, og det skabe problemer for Premier League-klubberne.

De nuværende rejserestriktioner kan betyde, at flere landsholdsspillere ryger i karantæne ved tilbagekomst til England, hvis de tager af sted. Og det har Jürgen Klopp ikke tænkt sig at acceptere.

- Jeg tror alle klubber er enige om, at vi ikke kan lade spillerne tage af sted, så de ryger ind i en ti dages karantæne.

- Jeg forstår, at diverse fodboldforbund har andre interesser, men vi kan ikke tilfredsstille alle i den nuværende situation. Klubberne betaler lønnen, så vores behov må have førsteprioritet, siger Liverpool-manageren ifølge Sky Sports.

Ifølge et midlertidigt regelsæt fra fra FIFA har klubberne ekstraordinært lov til at holde spillere hjemme, hvis de har udsigt til mindst fem dage i selvisolation, når de vender hjem til klubben.

For Liverpools vedkommende ville rejserestriktionerne ramme folk som Alisson, Fabinho og Roberto Firmino.


Af Casper Baunsgaard
Mandag 12. april
Søndag 11. april