Luk

Klopp hylder Kjær: Viste ægte lederskab til EM

| Champions League | 4 kommentarer

Infoboks

Norwich - Liverpool
Carabao Cup (21/09)
bet365 6,00 4,00 1,57

Jürgen Klopp har i sin klumme forud for Champions League-opgøret mod AC Milan hyldet Simon Kjær for sine lederevner ved Christian Eriksens kollaps til EM.

Jürgen Klopp har forud for Liverpools første Champions League-opgør i år mod AC Milan nævnt danske Simon Kjær i sin klumme i klubbens kampprogram.

Den tyske Liverpool-træner har nemlig roser at uddele til den danske landsholdsanfører ovenpå hans bedrifter til EM-slutrunden i sommers i forbindelse med Christian Eriksens kollaps på banen.

- Normalt fokuserer jeg på mine egne spillere, men i aften må jeg gøre en undtagelse, skriver Klopp i sin klumme.

- I aften (onsdag) er det muligt, at Simon Kjær stiller op imod os, og det er en person, som jeg tror har respekt fra hele fodbold- og sportsverdenen. Du genkender ægte lederskab i kriser. Det tror jeg, at verden anerkender mere end nogensinde med alt, hvad der foregår omkring os.

Simon Kjær og resten af det danske landshold har modtaget masser af anerkendelse for deres ageren på banen efter Eriksens kollaps, og særligt er Kjær efterfølgende blevet fremhævet som symbolet på de danske spilleres heltegerninger.

- Ligesom millioner af andre var jeg rystet over scenerne, der udfoldede sig ved EM i sommers, da Christian Eriksen faldt om i Danmarks åbningskamp, skriver Klopp videre.

- Der var mange helte den aften, ikke mindst det bemærkelsesværdige arbejde af det professionelle, danske lægepersonale på stadion og senere på hospitalet. Men Simon lyste op for sine handlinger på den traumatiske dag.

Klopp anerkender dermed ligesom flere andre Kjærs heroiske handlinger under EM, og han siger videre, at han er sikker på, at Liverpools fans vil give ham en varm velkomst på stadion.

I de 90 minutters spilletid vil han dog være modstander, skriver Klopp videre.

Liverpool tager imod AC Milan hjemme onsdag aften klokken 21.00, hvilket vil være første møde mellem de to klubber siden finalen i 2007, hvor Milan fik sin hævn fra nederlaget i 2005.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Tirsdag 21. september
Mandag 20. september