Luk

Klopp om Ballon d'Or: Salah for langt nede

| Premier League | 15 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Liverpool
Carabao Cup (20/01)
bet365 3,50 3,50 2,05

Jürgen Klopp var overrasket over, at hans stjernespiller Mohamed Salah kun endte som nummer syv ved Ballon d'Or-kåringen.

Mandagens Ballon d'Or-kåring har skabt ringe i vandet med reaktioner fra aktører i fodboldverdenen, og nu er turen kommet til Liverpool-manager Jürgen Klopp.

Han mener ikke, at Liverpool-stjernen Mohamed Salah kun havde fortjent at ende som nummer syv.

- Mo skulle helt klart have været højere oppe, siger en overrasket Klopp ifølge BBC og tilføjer så:

- Men er Ballon d'Or ikke en kåring af journalister? Så ja, I skal ikke spørge mig, for det er jeres fejl. Hvis I synes, han skulle være højere oppe, så burde I overbevise jeres kollegaer.

Mens Salah endte som nummer syv, var det Lionel Messi, som løb med hæderen foran Klopps gamle angrebsstjerne Robert Lewandowski.

- Man kan godt give den til Messi for den karriere, han har haft og den slags ting, men at man ikke giver den til Robert Lewandowski denne gang – ja, så bliver det rimelig svært at vinde den.

På tredjepladsen kom Chelseas Jorginho, mens Karim Benzema, N'Golo Kanté og Cristiano Ronaldo også kom foran Salah.


Af Jonas Dalgård

15 kommentarer

Tropico 19:20          
- Men er Ballon d´Or ikke en kåring af journalister? Så ja, I skal ikke spørge mig, for det er jeres fejl. Hvis I synes, han skulle være højere oppe, så burde I overbevise jeres kollegaer.
Tæller Modrics forfærdelige efterår i 2017 ikke med i hans betragtning, når han underminerer prisen, fordi hans yndlingsspillere ikke vandt?
ThierryHenry14Gooner 19:22          
Enig, synes faktisk ikke der er nogen der når ham til sokkeholderne i øjeblikket. Han burde have vundet IMO
Acheron 3 19:28          
Salahs "problem" har været, at internationale titler tæller rigtig meget, mens mål og oplæg alene ikke rigtig rykker noget. Havde Messi og Argentina ikke vundet Copa America så havde han nok ikke taget den pris.
BottledIt 19:45          
Ja det er han vel, ikke meget for at indrømme det omkring en pool spiller men han er sammen med Lewandowski den bedste spiller i verden pt.
Danish_Messiah 19:54          
det er så grotesk at det ikke blev enten mo eller den tyske polak der endte som nummer 1 eller 2..

De har været ekstremt gode begge to.

at messi og ronaldo bare er på listen er en hån mod alle dygtige spiller
LionelSchmeichel 19:57          
Messi var da den helt rigtige vinder.
fussballfussball 19:59          
Hold hold hold! Messi og Ronaldo har 100 procent deres berettigelse på den liste, det indiskutabelt. Men Salah kunne sagtens ligge højere. Efter min mening også en meget bedre spiller end f.eks. Benzema. Min holdning er dog også at Lewa skulle have vundet. Det niveau han har, det for vildt. Det jo ikke hans skyld, at han er fra en nation med et skralde landshold
Onsdag 19. januar