Luk

Klopp om perfekt CL: Kan ikke være mere stolt

| Champions League | 4 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Liverpool 1-2
Champions League gruppe B
29' 1-0 Fikayo Tomori
36' 1-1 Mohamed Salah
55' 1-2 Divock Origi

Liverpool har vundet seks ud af seks kampe i gruppespillet af Champions League. Cheftræner Jürgen Klopp kunne ikke være mere stolt efter det. 

Liverpool var allerede sikret en plads blandt de sidste 16 hold i Champions League, da de tirsdag aften gæstede AC Milan. 

Det betød også, at cheftræner Jürgen Klopp tog sig den frihed at rotere på flere positioner, hvilket gav pote. 

Englænderne vandt nemlig 2-1 og sikrede sig som det første engelske hold i historien, at de har vundet alle seks gruppespilskampe, hvilket gør Jürgen Klopp utroligt stolt.

- Jeg er meget stolt. Især på grund af den sjette kamp. Vi valgte den her startopstilling, fordi vi ønskede at vinde. Vi havde brug for friske ben. Vi havde brug for viljen til at spille den her kamp, hvilket kan være svært i et hektisk kampprogram, hvor man altid skal være tændt på den næste kamp. 

- Det, som drengene gjorde her til aften... Jeg kan ikke være mere stolt. Det var en utrolig kamp. Jeg er så glad. Præstationen var fremragende. Vi havde 21 skud, så mange situationer hvor vi spillede godt, forsvarede passioneret og var velorganiseret, siger Jürgen Klopp til BBC. 

Der trækkes lod mandag til mandag klokken 12 til ottendedelsfinalerne af turneringen. 


Af Andreas Roesen
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar