Der er stormøde i Premier League, når Liverpool søndag tager imod Manchester City i Premier League.
De to mandskaber ligger i toppen af tabellen, og det bliver dermed ikke meget større på nuværende tidspunkt af sæsonen.
Liverpool-manager Jürgen Klopp glæder sig til opgøret mod Pep Guardiola, som han har voldsomt stor respekt for.
- Min respekt for Pep Guardiola kunne ikke være større. Han er den bedste manager i verden, og det er det, der gør det så svært for os andre at møde hans hold - men det er også spændende, siger Klopp ifølge Sky Sports.
- Jeg har allerede sagt et par gange, at når vi ikke kunne blive mestre i sidste sæson, så skulle Manchester City være så velkomne. De have en utrolig sæson, og jeg respekterer det højt. Faktisk elsker jeg det - det er virkelig godt at se dem spille, siger Klopp.
De to mandskaber ramler sammen søndag eftermiddag klokken 17.30.
6 kommentarer
City er ikke lige så stærke i Premier League som Bayern Munchen er i Bundesligaen
Måske du skulle kaste et blik på stillingen i Bundesligaen ... ;-)