Luk

Klopp storroser sine reserver efter kæmpesejr

| Carabao Cup | 2 kommentarer

Jürgen Klopp var meget imponeret af sit reservespækkede mandskab, som torsdag bankede Lincoln med 7-2 i Carabao Cuppen.

Jürgen Klopp lod stort set alle sine stjerner stå over, da Liverpool torsdag mødte Lincoln i Carabao Cuppen, men reserverne og de unge spillere formåede at vinde kampen med hele 7-2.

Den tyske manager var meget imponeret af det, han så fra sit mandskab.

- Vi spillede noget virkelig god fodbold. Det var lækkert at se på. Vi afleverede og afsluttede godt. Gutterne ville gerne spille og vise en fantastisk attitude, siger Klopp ifølge goal.com.

- Sådan skal det være, når Liverpools næste 11 spillere er på banen. Bær trøjen og vis, hvem du er. Jeg er glad for det hele.

- At vi lukkede to mål ind, er ikke fedt, men det er heller ikke et stort problem. Man kan have det svært i kampe som denne.

Liverpools næste kamp er på mandag mod Arsenal i Premier League.


Af Mikkel Nøhr
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober