Klubmanden der ikke ville flytte for penge

På bold.dk elsker vi Superligaen, og julekalenderen i år handler derfor om de spillere, som siden indførelsen af Superligaen i 1992 har spillet flest kampe i landets bedste række.

Vi har talt med de 25 spillere, som har flest optrædener i Superligaen, og der er massevis af gode historier i de mange tusinde kampe, som de 25 aktører har spillet.

Bag denne fjerde låge kan du møde Per Nielsen, som nåede at spille 394 kampe i Superligaen - alle for Brøndby IF. Men selvom man har spillet så mange kampe for den samme klub, er der alligevel nogle, der skiller sig ud og træder tydeligere frem i hukommelsen.

- 5-0-sejren over FCK er en af dem, der står tydeligst i hukommelsen. Det var også i en god periode, hvor vi slog Herfølge 7-1 og spillede fantastisk fodbold under Michael Laudrup og John Faxe Jensen.

Den suveræne sæson
Med spillere som Thomas Kahlenberg, Johan Elmander, Daniel Agger og naturligvis Per Nielsen på holdkortet, leverede Brøndby en sæson i 2004/2005, som stadig står som klubbens seneste mesterskab.

- Vi havde haft tilløb til det i et par år med Michael Laudrup og John Faxe, hvor det ikke helt blev forløst. Men det blev det så i 04/05. Resultaterne taler for sig selv, men det handler også om måden, vi gjorde det på.

- Vi var suveræne i den periode og spillede rigtig god fodbold. Jeg husker tydeligt, at der var fantastisk stemning på stadion.

Særligt 5-0-sejren over FC København står den dag i dag som et lysende symbol på, hvor god en sæson Michael Laudrups tropper leverede.

- Der var rigtig mange ting i den kamp og i den sæson, der gik op i en højere enhed. Det ér bare svært at vinde 5-0 over rivalerne. De seneste kampe mellem holdene har jo også været rigtig tætte, så det var noget ekstraordinært og det bliver nok svært at overgå.

- Jeg bliver mindet om det en gang imellem, for der hænger et billede, hvor Daniel (Agger, red.) og jeg jubler efter hans mål. Man kan se gåsehuden på kroppen af ham. Det var specielt og det glemmer man ikke.

- Han gik ind, som havde han spillet 100 kampe
I 2004 solgte Brøndby Per Nielsens makker i det centrale forsvar, Andreas Jakobsson, til Southampton. Det banede vejen for en ung mand ved navn Daniel Agger, som bare trådte ind på den store scene, som om han aldrig havde været andre steder.

- Det var problemfrit. Daniel (Agger, red.) var et kæmpe talent og gik til opgaven, som han gjorde til alle kampe. Man kunne ikke se på ham at han var ny og at han ikke havde spillet ret mange kampe.

- Han gik ind, som var han en af de mest rutinerede og havde spillet 100 kampe. Andreas (Jakobsson, red.) var fantastisk og havde været vigtig for os, men det var en god erstatning vi fik i Daniel Agger, må man sige.

- Daniel Agger havde en ekstrem vindermentalitet, som han også viste til træning. Så vi var godt klar over, at den dreng kunne nå rigtig langt og blive vigtig for os. Det blev han også, selvom det var en kort periode, han var der.

Men hvem er så den bedste forsvarsmakker, du har haft i Brøndby?

- Jeg plejer at sige Daniel Agger. Så kan man godt sige, at han ikke var der så længe, men han var ekstremt vigtig for os og han gav noget til alle, selvom han var ung. Jeg kan ikke lade være med at sige ham.

- Men Andreas Jakobsson havde jeg også et fantastisk samarbejde med. Han var også virkelig dygtig på mange punkter. Jeg kan også nævne Dan Eggen. Jeg har været så heldig, at jeg har spillet sammen med så mange dygtige forsvarsspillere.

Den perfekte pakke kom aldrig
Men hvordan ender man med at spille 394 Superliga-kampe for den samme klub? I Per Nielsens tilfælde var det en kombination af at have det godt, hvor han var, og at den perfekte pakke aldrig kom.

- Jeg er glad for, at jeg har fået de kampe, jeg har fået for Brøndby. Det er min klub. Det er jeg pissestolt af. Det kan jeg ikke komme uden om.

- Jeg fik også tilbud gennem min karriere, men jeg var også rimelig tryghedssøgende og havde det sindssygt godt i Brøndby. Jeg havde et godt forhold til trænerne, ledelsen og holdkammeraterne. Hvis jeg skulle flytte, skulle det ikke være for pengenes skyld, men fordi jeg måske kunne få en oplevelse og stadigvæk spille med om mesterskaber, for det vidste jeg, at jeg også altid ville gøre i Brøndby.

- Det var oplagt for mig, at det skulle være noget stort, hvis jeg skulle forlade den klub, jeg mente var den bedste i hele verden. Jeg synes ikke den perfekte pakke kom og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at jeg valgte at blive, hvor jeg startede.

Skulle ikke strejke
44-årige Per Nielsen har igen sin daglige gang i Brøndby, hvor han er cheftræner for klubbens bedste kvindehold. Konflikten mellem Spillerforeningen og DBU ærgrede ham at se og ruskede samtidig op i nogle minder.

- Hele den sag har jeg det ikke særlig godt med. Jeg synes pigerne er blevet dårligt rådgivet af Spillerforeningen. Det er en sag, man skulle have gjort mere for at have været foruden. Kvinderne har kæmpet så meget for at få en masse positiv omtale og det gik rigtig godt. De havde et fantastisk år og EM, og så kom det negative.

Tilbage i 2004 røg Per Nielsen og holdkammeraten Dan Anton Johansen selv i fokus, da de brød en strejke, meldte sig ud af Spillerforeningen og blev kaldt ‘skruebrækkere’ af nogle. Kvindernes sag ruskede op i minderne, selvom han ikke vil sammenligne de to sager.

- Kvindesagen ruskede lige op i minderne, for jeg blev ringet op af en masse journalister, der spurgte ind til det. Men det er et lukket kapitel for mig og jeg vil ikke sammenligne de to sager.

Den tidligere forsvarskrumtap kan dog godt huske, hvordan det var dengang. Han handlede for klubben og fansenes skyld, fortæller han.

- For mig var det oplagt. Jeg skulle ikke strejke. Brøndby er min klub og jeg skulle spille fodbold. Sådan havde Dan Anton (Johansen, red.) det også. Vi havde en Europa Cup-kamp, der skulle spilles. Jeg synes allerede det var gået længere end det burde og til sidst ville vi ikke stå tilbage og forsvare det over for klubben og fansene, som havde gjort så meget for os gennem tiden. I modsætning til Spillerforeningen, som ikke have gjort en skid for os og som vi nok heller ikke ville få brug for. Det var oplagt for os, at gå den vej.

Inspireret af tidligere trænere
Der er godt gang i trænerkarrieren for Per Nielsen, som ud over at være cheftræner for Brøndbys bedste kvindehold, også har været cheftræner for Hvidovre i 2. division. Han har haft mange dygtige trænere gennem sin tid som aktiv i Brøndby og har taget lidt med fra dem alle sammen.

- Alle mine trænere har betydet meget for mig. Tom Køhlert, som jeg både havde tidligt og senere, betød rigtig meget. Skovdahl var ham, der troede på mig til at starte med. Så fik jeg en træner som Åge (Hareide, red.), som jeg havde det rigtig godt med og som lærte mig meget. Michael (Laudrup, red.) og John (Faxe Jensen, red.) var de trænere, der gav mig det sidste skub, så jeg kom ind omkring landsholdet.

- I min egen trænerkarriere har jeg taget lidt med fra dem alle.

Per Nielsen har altid haft et godt forhold til Brøndbys fans - og det har han stadig. Også selvom snakkene på gader og stræder bliver færre og færre og menneskene, der stopper ham, bliver ældre og ældre.

- Når jeg kommer på Brøndby Stadion, er det ikke altid kun for at se fodbold. Det kan lige så godt være for at følge dem, der står nede på den ene endetribune og bruger så meget tid på klubben. De betyder stadig meget for mig.

- Det hænder også stadig, at jeg bliver stoppet til en snak. Men der er længere og længere mellem snapsene og jeg synes også de bliver ældre og ældre, dem der stopper mig, lyder det med et grin.

44-årige Per Nielsen forlængede tilbage i februar 2017 sin aftale med kvindeholdet i Brøndby, så den løber til 2019.

bold@bold.dk