LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

KLUMME: Superligaen bliver en lukket fest

| Superligaen | 42 kommentarer
Ubesejrede i foråret og førsteplads i Superligaen: 'Vi kan sagtens spille bedre'
FCK-profil mundlam og rystet trods 3-1-sejr: 'Pausen kommer belejligt'
Esbjerg-mål betød alt for Hobro: 'Jeg var helt nede i kulkælderen, men så ændrede stemningen sig'
'Jeg er ikke den store matematiker' - hør Hobro-træners forsøg på at forklare nedrykningspuljerne
Tilfreds Viktor Fischer: 'Nu kommer det vi har glædet os til'
KLUMME: Superligaen bliver en lukket fest
Foto: Getty Images

Hobro IK's Martin Mikkelsen er ny klummeskribent på bold.dk, hvor han hver uge skriver om aktuelle emner i Superligaen set fra den nedrykningstruede klub i Nordjylland.

Fra sæsonen 20/21 bliver Superligaens turneringsstruktur ændret. Det er ellers kun små tre år siden, at strukturen senest blev ændret, da vi gik fra 12 hold og 33 kampe til 14 hold med mesterskabsslutspil og playoffkampe med videre. Aftalen mellem Divisionsforeningen og klubberne om det nuværende format stod først til at udløbe i 2021, så hvorfor denne ændring i utide - har det ikke fungeret efter hensigten?

Det generelle tilskuertal i Superligaen er stigende. I efteråret 2016 var tallet det laveste i 15 år, men de seneste år er tendensen vendt, og i efteråret 2018 oplevede vi en stigning på hele 11 procent kontra året før.

Den positive udvikling kan turneringsstrukturen dårligt tage æren for, men omvendt kan vi konkludere, at strukturen i hvertfald ikke har haft en åbenlys negativ effekt. Strukturen har givet flere nervepirrende kampe, og især playoffkampene om op- og nedrykning har været fandens godt tv.

Med udvidelsen fra 12 til 14 hold kunne det på forhånd frygtes, at den sportslige niveauforskel mellem top og bund ville blive for stor, men det har ikke været tilfældet.

Indtil videre er kun én oprykker rykket ud i første forsøg, nemlig Helsingør i 17/18-sæsonen, hvorimod Lyngby vandt bronze i 16/17, Hobro IK kvalificerede sig til Europa League play-off i 17/18, mens Esbjerg i indeværende sæson ligger lunt i svinget til en plads i mesterskabsslutspillet.

Den kommende struktur indebærer ikke nogen væsentlig ændring for de tunge drenge i klassen. De seks bedste hold i grundspillet kvalificerer sig til et mesterskabsslutspil, hvor de mødes to gange indbyrdes inden medaljer og billetter til Europa uddeles - præcis som i den nuværende struktur.

En ændring motiveret af sportslige grunde er svær at få øje på - det betyder dog ikke, at ændringen ikke kan få sportslige konsekvenser.

Hobro tog røven på alle
I sommeren 2014 rykkede Hobro IK mod alle odds op i Superligaen. Holdet bestod af landmænd, bankfolk og skolelærere. Hobro IK rådede over et stadion, der egnede sig bedre til 2. division end Superliga, og klubben var generelt ingenlunde gearet til livet i Superligaen.

Men vi kender alle historien; Hobro IK tog røven på dem allesammen, bankede OB, Brøndby og FCK inden for de første uger og blev hele fodbolddanmarks kæledægger.

Det var en god historie, og de historier bliver der færre af med den nye struktur, for dem, der skal skrive dem - underdogs - får sværere vilkår. Og det er en skam, for har vi ikke brug for, at Danmark vinder EM engang i mellem, at Leicester vinder PL, at Ajax vinder 1-4 på Bernabéu eller at Hobro IK vinder 0-3 i Parken?

Engang i mellem har vi brug for de store overraskelser for at blive mindet om, hvorfor vi elsker lige netop den her sport så meget. Fodbold er en verden, hvor sportens grundbetingelse - konkurrencen - kommer til udtryk på smukkeste vis.

Selv for de bedste i verden er det - på dagen - ikke givet på forhånd, hvem der vinder. Og er det i virkeligheden ikke, når fodbold overrasker os, at den begejstrer os mest?

I løbet af Hobro IK's første sæson i Superligaen i 14/15 steg medlemstallet i klubben med over 50 procent. Det vækker interesse, når det pludselig er Brøndby med Agger og Kahlenberg, der kommer til byen.

Igennem min karriere har jeg spillet i samtlige danske rækker fra Jyllandsserien og opefter, og du finder ikke to sammenhængende rækker, hvor forskellen på idoldyrkelse og generel interesse er større end mellem 1. division og Superliga.

Heltene fødes i Superligaen. I Hobro elsker de os, selv når vi ligger sidst.

Fodbolddanmark blev større
Desuden oplevede Hobro IK i 14/15 sæsonen et sandt tilskuerboom. Til en af de første hjemmekampe havde vi næsten 7000 mennesker på stadion, svarende til totredjedel af byens befolkning. I Aarhus ville det svare til godt 200.000.

Desuden var Hobro IK i den sæson det andetmest attraktive udehold målt på tilskuerantal - når Hobro IK kom på besøg, strømmede folk til stadion. Folk, der ellers kun mødte op, når FCK og Brøndby kiggede forbi. Alle ville se giraffen. Dem, der trodsede alle odds - den gode historie.

Mariagerfjord Kommune fik så stor promovering gennem Hobro IK's eventyr i 14/15 sæsonen, at værdien i PR blev vurderet til over 100 mio. kr. Og som en klog mand engang sagde: "Når det regner på præsten, får degnen en dryppert."

Hobro IK har siden den sommer i 2014 fået nyt stadion, ny lounge, fuldtidsansatte ungdomstrænere og armenske og norske landsholdsspillere på holdkortet. Hobro IK skabte vækst i hele regionen og gjorde fodbolddanmark en lille smule større.

I den her diskussion skal vi ikke underkende betydningen af, at dansk fodbold får udnyttet alle sine ressourcer - får forløst det uforløste. Tag en klub som Nykøbing FC, der repræsenterer en hel region, der bare venter på den afgørende stimulans, som superligastatus utvivlsomt ville tilføre.

Den nye struktur medfører, at en klub som Nykøbing FC eller Vendsyssel anno 2018 eller Hobro IK anno 2014 får sværere ved at tage det sidste skridt, og hvorfor modarbejde dét, når oprykkerne år efter år viser deres sportslige berettigelse? Kan den næste Christian Eriksen ikke lige så vel tænkes at komme fra Lolland som fra Middelfart?

Er det de rigtige, der tager de afgørende beslutninger for dansk fodbold?

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anders Borup

42 kommentarer

bruger 161940 09:34          
Jeg kunne ikke være mere enig. Det er også langt bedre for talentudviklingen.
delaneyforpresident 09:36          
Godt skriv!

Og jeg er enig i, at det sportsligt virker dumt at gå fra 14 til 12 hold. Denne sæson har om noget vist, at strukturen har sin berettigelse.

Om det så økonomisk er en god løsning med 12 hold, skal jeg ikke kloge mig på. (Det er det selvfølgelig, med TV-pengene fordelt mellem færre klubber.) Men det er da en skam, hvis det økonomiske skal komme over det sportslige.

Oh well, det er jo kendetegnet for hele samfundet... hele verden... at økonomi kommer over alt andet.
Sigvaldason 09:44          
Jeg forstår stadig ikke hvorfor alle stadions skal bygges om, der næsten aldrig fyldte stadions i dk.. Man skulle gøre li som i England, ha Black Sunday kl. 15-17 hvor der blev spillet 4 superliga kampe plus kampene i 1. Div også forbyde fodbold på tv i de timer.. Også ha en tv kamp kl. 17 og en mandag kl. 19..
Bayliss007 09:48          
Hvis Hobro spillerne jubler af jer om I ligger sidst eller til EL play off, så er det en sær mentalitet at have, synes jeg. Fcv, Helsingør osv kan jo heller ikke være tilfreds og må ikke være tilfreds med en nedrykning. Det siger noget om mentaliteten. Lad være at lev på tidligere meritter, men skab endnu mere.
thomasjn 09:50          
Det er lidt selvmodsigelse. Der efterlyses flere Hobro-historier, men sensationen Hobro kom i den gamle struktur så den udelukker altså ikke de små. Vi har ikke haft noget tilsvarende i den nye struktur da David Nielsens Lyngby trods alt var spækkede med etablerede og rutinerede spillere og Helsingørs deltagelse i Superligaen var en joke. Det er rart nok med en Hobro i ny og næ, men det dur ikke med 2-3 Hobroer i hver sæson. I år har vi f.eks. Hobro og Vendsyssel - to små hold der spillere på triste tomme og tavse stadions og det klæder ikke Superligaen. Det udvander ligaen og produktet fremstår trist med alt for mange TV kampe fra tavse tomme stadions. Nej, vejen er i stedet at hæve niveauet med færre hold og få skabt et væsentlig gap mellem top seks og resten.
Tottenhamfan100 09:51          
Det er det samme der sker i CL. Man lukker sig om sig selv. Det er godt for den forholdsvis lille elite, men absolut ikke godt for bredden. Paradokset er at bredden fodre eliten...
peter999 10:01          
"Og jeg er enig i, at det sportsligt virker dumt at gå fra 14 til 12 hold. Denne sæson har om noget vist, at strukturen har sin berettigelse."

Spørgsmålet er vel, om det reelt er så dumt. Det kommer i hvert fald an på, hvad man mener med "sportsligt".

I år har underholdningen og spændingen været høj, men kvaliteten har bestemt ikke været imponerende.

Med 12 hold vil pengene og de bedste spiller blive fordelt på færre klubber, hvilket må formodes hæver niveauet. Med 14 hold har DK 412.142 indbyggere pr. hold i den bedste række. Jeg mener at have læst, at det kun er Norge og Cypern som har færre indbyggere pr. hold. De lande vi gerne vil sammenligne os med i Europa ligger væsentlig over. Belgien 709.000. Holland 944.000. Østrig 725.000. Schweiz 840.000.

Det betyder altså, at tv-penge, talenter, tilskuere og sponsorer skal smøres meget tyndere ud i DK, hvilket giver os en klar konkurrencemæssig bagdel.

Men spørgsmålet jo bare, hvad vi vil i DK: Vil vi favne bredere eller vil vi have et bedre produkt, som er mere konkurrencedygtigt på den internationale scene?

Lørdag 25. maj