Luk

Knæskadet angriber færdig ved Copa America

| International | 0 kommentarer
Knæskadet angriber færdig ved Copa America
Foto: Getty Images

Infoboks

Luis Muriel kommer ikke i kamp mere ved Copa America, da han er blevet ramt af en knæskade. Det bekræfter angriberens klub, Sevilla, på klubbens hjemmeside.

Colombia fik en god start på Copa America, da de natten til lørdag besejrede Argentina 2-0. Der var dog et lille skår i glæden, da Luis Muriel måtte lade sig udskifte med en skade efter 14 minutter.

Det colombianske fodboldforbund fortalte efter kampen, at angriberen skulle scannes for at finde ud af omfanget af skaden, og den scanning viste ikke gode nyheder. Det fortæller Sevilla, der ejer Muriel, på klubbens hjemmeside.

- Muriel har fået en ledbåndsskade i venstre knæ og kommer til at misse resten af Copa America, skriver La Liga-klubben.

Sevilla melder intet ud om, hvor længe holdets angriber kan se til fra sidelinjen. Men sikkert er det altså, at Colombia må finde en anden løsning resten af turneringen. 

Muriels afløser, Roger Martinez, scorede det ene af landets to mål i sejren over Argentina.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 17. juli
Tirsdag 16. juli