Luk

Koch før Vejle: Personlige mål i anden række

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

HB Køge - Fremad Amager
NordicBet Liga (15/07)
bet365 2,10 3,50 3,00
Oddset 2,15 3,40 3,35
YouBet 2,20 3,40 3,05

HB Køge-angriber Martin Koch Helsted vil gerne være topscorer i 1. division, men han vil først og fremmest sikre overlevelse med HB Køge.

HB Køge møder tirsdag aften Vejle på hjemmebane, og for værterne er der vigtige point på spil i kampen for overlevelse.

Derfor sætter holdets profil Martin Koch Helsted da også sine egne mål om at blive rækkens topscorer i anden række, selv om han står overfor sin nærmeste konkurrent i form af Kjartan Finnbogason fra Vejle.

Koch scorede for nyligt fra straffesparkspletten mod Viborg.

-  Jeg kan bruge alle mål – også selvom det er på straffespark. Det giver mig den fornødne selvtillid, som jeg skal bruge. Jeg tænker ikke så meget på topscorertitlen lige nu, siger han til HB Køges hjemmeside og fortsætter:

- Når vi som hold ligger, hvor vi gør, så er det vigtigt, at vi får point, og får sikret eksistensen i 1. division, og så må topscorertitlen og mine personlige mål komme i anden række. Men det er dejligt at score mål, og det er jo også noget holdet kan bruge.

Han understreger, at det er vigtigt for HB Køge at minimere sine fejl tirsdag mod Vejle.

- Vi skal minimere fejlene. Det hold, der lavede flest fejl i kampen i Viborg, var også det hold der tabte kampen.

- Vi ved med holdene i den her række, at når man laver fejl, så er modstanderen gode til at straffe det, og det var Viborg i lørdags. Man skulle tro, at når man laver to mål på Viborg Stadion, at det så var nok til ét point, men det er det ikke når man laver så graverende fejl, som vi gjorde.

HB Køge tabte 2-4 til Viborg. Kampen mod Vejle spilles klokken 18.00.


Af Jonas Dalgård
Søndag 12. juli