Luk

Koeman: Er ikke som Barca for otte år siden

| La Liga | 18 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Granada 1-1
La Liga
2' 0-1 Domingos Duarte
90' 1-1 Ronald Araujo

FC Barcelona-træner Ronald Koeman erkender, at holdet ikke er det samme, som det var for otte år siden.

Det vil være en underdrivelse at sige, at alt ikke er lyserødt i FC Barcelona for tiden. 

Mandag aften led holdet et pointtab på hjemmebane mod Granada, der kom tidligt foran, mens katalanerne udlignede til 1-1 kort før tid. 

Spillet på banen var bestemt heller ikke flydende, hvilket cheftræner Ronald Koeman også delvist erkender.

- Nutidens Barca er ikke som Barca for otte år siden. Vi spiller Barca-stilen, men har ikke fart på kanterne, fordi Coutinho går ind i banen, Demir løber ikke så meget dybt, og sådan er det. 

- Med Ansu og Dembele bliver det anderledes, for vi får mere dybde, men lige nu er de ikke klar, og så må vi kigge efter alternativer, siger Barcelona-træneren på det efterfølgende pressemøde.

Han rette derudover en kritik mod Granada, der trak tiden det meste af kampen ifølge Koeman. 

- Før kampen ville vi ikke være glade for uafgjort mod Granada. Vi kæmpede og gjorde det godt i anden halvleg. Fra det andet minut lavede de tidsudtrækning med at sætte bolden i gang og skader. Det skal ændres. 

- Vi spilder en masse tid for folk med nonsens som skader, der ikke er skader. Dommeren må stoppe det lang tid før, at han giver målmanden et gult kort i det 88. minut, lyder det fra Ronald Koeman. 

FC Barcelona gæster torsdag Jens Jønsson og Cadiz. 


Af Andreas Roesen

18 kommentarer

JesusChrist 09:47          
Det er sku en tam undskyldning, at Dembélé og Fati er ude. Synes også det er at stramme den at kalde det han har gang I for "barca-stilen"
ANFIELD_YNWA 09:50          
Ligner Koeman ikke "Komiske Ali" mere og mere?
laligafan 10:16          
Holdet er jo bare ikke bedre kan ikke se hvorfor Koeman skal skældes ud folk vil se Barca holdet for 8 år siden det er bare ikke muligt med det hold.
Pep Guardiola 10:20          
Tjo, både og. Han kæmper en umulig kamp. Truppen er ikke stærkere end at der vil komme denne slags udfald jævnligt. Det eneste positive er at truppen rummer mange unge spillere, hvilket kan give forhåbning for fremtiden og Koeman virker faktisk dygtig til at give dem tillid og tryghed. Ud over det har Koeman mangler taktisk, og truppen er som nævnt uden den fornødne kvalitet man ellers er vant til i Barcelona.
Jeg ved ikke hvem der vil kunne udrette mirakler med denne trup og af den grund er jeg for at beholde ham for nu. Hvis klubben mener at de har fundet den rette vil jeg sagtens kunne forstå at de skifter, men vil være imod et skift blot for at gøre det. Dertil er hans indflydelse på de unge god og jeg kan alligevel ikke rigtig se hvordan nogen skulle opnå noget som helst med den kvalitet som truppen rummer for nuværende.
JesusChrist 10:23          
Ikke bedre end at spille lige op med Granada? Argh.. der er mange skader, og man har lige mistet Messi osv. Men det er jo et hold uden en plan. De spillede også forfærdeligt da Messi var der, forskellen var bare at argentineren kunne afgøre det på egen hånd. Det er ikke topklasse det hold her, bestemt ikke, men det må kunne gøres bedre. Én ting er at de ikke udraderer deres modstandere, men spillestilen må man kunne forvente at se nogle tegninger i som minimum. Men der er jo ingenting. Det falder altså tilbage på Koeman.
laligafan 10:46          
Lidt svært med en plan i det kaos, synes faktisk de levere. Så kun highlights ham der scorede ham kunne der da være noget fremtid i. Granada er et godt hold som flere store vil miste point imod som sidste år. Synes bare kun at pege på Koeman er lidt strengt, omvendt er Koeman også selv hurtig til at sende aben videre, istedet burde han nok tage mere ansvar. Ingen taler om cholo i Atlético synes da de har skuffet mere med det hold de har. Jeg har været total Koeman modstander men jeg synes faktisk han har klaret det fint han har fornyet sig lidt. Tror ikke det hjælper at fyre ham ihvertfald ikke endnu, desuden vil det også blive dyrt.
Memphis har spillet total over evne han vil gå lidt ned af og til og så er der andre der skal slå til.
MistGoose 11:34          
Holdet er jo bare ikke bedre kan ikke se hvorfor Koeman skal skældes ud folk vil se Barca holdet for 8 år siden det er bare ikke muligt med det hold.
Personligt er jeg realistisk i forhold til hvad det nuværende hold kan opnå. Men Koemans taktiske evner er på niveau med en våd karklud.
Fredag 22. oktober