Luk

Koeman håber Messi bliver: Umuligt uden ham

| La Liga | 6 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Celta Vigo 1-2
La Liga
28' 1-0 Lionel Messi
38' 1-1 Santi Mina
83' 1-1 Clément Lenglet
89' 1-2 Santi Mina

FC Barcelona-træner Ronald Koeman har svært ved at se, hvem der skal score alle de mål, som holdet mister, hvis Lionel Messi forlader klubben. 

Om 44 dage udløber Lionel Messis kontrakt med FC Barcelona. 

Det seneste år er gået med utallige spekulationer om verdensstjernens fremtid, efter han sidste sommer fortalte, at han ønskede at forlade katalanerne. 

Det trak han sidenhen tilbage, men en kontraktforlængelse er endnu ikke blevet underskrevet, hvorfor Messi altså kvit og frit kan skifte klub til sommer, hvis han ønsker det.

Det håber de selvsagt ikke sker hos FC Barcelona, hvor cheftræner Ronald Koeman har svært ved at se, hvor alle målene skal komme fra, hvis argentineren ikke er der. 

- Vi håber ikke, han har spillet den sidste kamp for os, for han er stadig den bedste spiller i verden, som han viste mod Celta. Det er umuligt at spille uden ham. Han har allerede scoret 30 mål, der har givet mange point til klubben. 

- Det er et spørgsmål for Leo, om han bliver. For mit vedkommende og klubbens håber vi, at han bliver. Hvis vi ikke har Leo, så har jeg svært ved at se, hvem der skal score så mange mål for os, siger Ronald Koeman ifølge Marca. 

FC Barcelona røg matematisk ud af guldkampen søndag, da de tabte med 1-2 på hjemmebane mod Celta Vigo. Lionel Messi bragte ellers holdet foran. 

 


Af Andreas Roesen

6 kommentarer

Chris4700 09:25          
Messi er klart det værd, at andre spillere "ofrer" sig for ham og indordner sig under ham, og det vil være et kæmpe tab hvis han stopper i Barca... men skulle det utænkelige ske ske, så tænker jeg nu også at der derved også vil være mere plads for andre spillere at træde frem, og holdet som helhed (genpres, organisation, placering). Men igen, Messi er de ofringer værd
krissy 09:31          
100% enig. Han er det hele værd, men han koster på systemet. Tror egentlig bundniveauet ville hæves uden ham, men topniveauet ville helt sikkert også barberes lidt ned. Jeg håber som Barcafan, han bliver. Det kørte godt i 2021, indtil de mødte Granada. Ham og Griez fandt hinanden godt, og pedri, De Jong og selvfølgelig Alba spillede flot fodbold sammen. Nu kommer Fati forhåbentlig ind igen, og så med Aguero eller Depay som erstatning for Braithwaite, ser det godt ud forrest. Dembele og Braithwaite afsted, Trincao udlejes. Og så skal forsvaret have en ordentlig udrensning.
Chris4700 11:44          
Enig Krissy.
Som tilføjelse tænker jeg i forsvaret Lenglet ud, og Garcia ind, samt at de mange unge spillere vokser lidt mere nu efter denne sæson, og vil drage nytte af en ordentlig pre-season.
Albert Ferrer 12:13          
Jeg er meget uenig. Jeg synes snarere, at Koemans udtalelse er et perfekt billede på et stort problem Barcelona har haft i årevis, nemlig at holdet nærmest opererer med en filosofi a la "Messi eller kaos!" Det gavner ingen - heller ikke Messi, som jeg naturligvis synes, er lige så fantastisk, som alle andre mener. Men jeg er overbevist om, at både han og holdet ville præstere bedre, hvis Messi var en spiller, der skulle falde naturligt ind i spillet, som alle andre på holdet. Man ser jo ofte noget, der minder om panik i medspillernes øjne, når de modtager bolden, fordi de søger desperat efter ham. Og det er jo ikke fordi, resten af Barcelona-spillerne er knoldesparkere (skønt holdet i netop denne sæson er historisk ringe), de kan fint præstere på egen hånd. Desværre drukner kreativiteten, når der skal stå Messi på det hele, og så er holdet - og Messi - alt andet lige nemmere at stoppe.
krissy 13:24          
Ja det er jo egentlig også vores pointe.
Derudover så er holdet i denne sæson bedre, end i sidste sæson, hvor det ramlede helt til sidst. Det var 2020, der var skandaleåret. 2021 er godt, udover slutningen (som jo - indrømmet - er vigtigt).
Young_Buck 16:35          
Ville gerne se Messi i Premier League. Kunne være fedt. Hans storhedstid i Barca var med Xavi og Iniesta på holdet. Siden da er det gået ned ad bakke for hver sæson. Han skal videre.
Søndag 20. juni
Lørdag 19. juni
Jordi Alba: Vi manglede en smule held
06:14
Wales og Schweiz kæmper for avancement
06:00
Arturo Vidal vil fortsætte næste sæson i Inter
04:32
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
02:46
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
02:30
Danilo: Kunne ikke håndtere tyskernes taktik
02:27
Spanien og Polen delte i intens affære
02:26
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
02:23
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
01:57
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:49
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
01:49
Frankrig smed point i den ungarsk heksekedel
01:46
Spanien og Polen delte i intens affære
01:42
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:40
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:30
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:27
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:00
Esbjerg fB - Sommer, Sommer og Sol...
00:42
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
00:41
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
00:20
Officielt: Depay skifter til Barcelona
00:16
Spanien og Polen delte i intens affære
00:11
Jordi Alba: Vi manglede en smule held
00:09
Spanien og Polen delte i intens affære
00:07
Spanien og Polen delte i intens affære
00:05