Luk

Koeman: Heldigt vi har en god målmand

| La Liga | 2 kommentarer

Infoboks

Elche - Barcelona 0-2
La Liga
39' 0-1 Frenkie de Jong
89' 0-2 Riqui Puig

Ronald Koeman roste FC Barcelonas Marc-André ter Stegen, som leverede en stor redning, efter 2-0-sejren over oprykkerne fra Elche.

FC Barcelona tog fjerde La Liga-sejr i træk, da det blev til en pligtsejr på 2-0 over Elche søndag aften.

Og mens Frenkie de Jong løb med overskrifterne for scoring og oplæg, så roste Ronald Koeman især klubbens målmand efter kampen.

- De havde kun en enkelt chance, og den kom efter en stor, defensiv fejl, men ter Stegen var virkelig god ved episoden. Vi er heldige, at vi har en god målmand, for der kunne de have udlignet, sagde Koeman ifølge Marca.

Chancen tilfaldt Elche, efter Frenkie de Jong havde skubbet bolden det sidste stykke over stregen, efter forsvareren Diego Gonzalez havde afrettet et Martin Braithwaite-indlæg i retning mod mål.

Sejren blev efterfølgende cementeret af indskiftede Riqui Puig, der headede Frenkie de Jongs indlæg i mål mod slutningen af anden halvleg.

Og mens sejren til sidst så komfortabel ud, var det ikke helt let undervejs, understreger Koeman.

- Vi var modstanderen overlegen. Vi var tålmodige og vi stjal bolden. Vores pres var rigtig godt. Men det var svært at score, fordi de havde mange folk foran mål.


Af Christian Ambæk
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts