Luk

Koeman hviler Messi: Spurgte ham inden

| International | 2 kommentarer

Infoboks

Ferencvaros - Diosgyori VTK
1. Division (20/01)
YouBet 1,37 4,65 6,85
Oddset 1,14 7,65 12,50
bet365 1,16 7,00 11,00

FC Barcelona-træner Ronald Koeman snakkede med Lionel Messi, inden han besluttede at hvile ham til onsdagens Champions League-kamp mod Ferencvaros.

Sidste uge var Lionel Messi ikke med mod Dynamo Kiev i Champions League, og det samme bliver tilfældet onsdag aften mod Ferencvaros. 

Det er nemlig de to eneste kampe, hvor cheftræner Ronald Koeman får mulighed for at hvile sin stjerne, hvis man spørger den hollandske træner. 

- Det er ikke normalt, at vi hviler ham. Det ved jeg godt, men med den her kalender var der to muligheder for at spare ham; i Kiev og i morgen. Vi er allerede kvalificeret, og jeg kan give andre muligheden på den her måde. 

- Lørdagens La Liga-kamp skal vindes, så jeg må hvile i den her kamp. Fra i morgen af vil der ikke være mulighed for at gøre det. Vi vil gerne have ham med hver gang, og jeg spurgte ham også til råds. Den endelige beslutning er dog trænerens, siger han på pressemødet forud for kampen. 

Lørdag venter Jens Jønsson og Cadiz i La Liga for Lionel Messi og co. 


Af Andreas Roesen
Tirsdag 19. januar