Luk

Koeman: Mere skuffet end mod PSG

| La Liga | 1 kommentar

Infoboks

Barcelona - Cadiz 1-1
La Liga
32' 1-0 Lionel Messi
89' 1-1 Alex Fernandez

Ronald Koeman fortæller, at han er mere skuffet over Barcelonas 1-1-kamp mod Cadiz, end han var efter 1-4-nederlaget til PSG.

Barcelona kunne tage vigtige point på Atletico Madrid søndag eftermiddag, da holdet tog imod Cadiz på hjemmebane.

Oprykkerne med Jens Jønsson på holdet har tidligere skabt problemer for Barcelona, og det gjorde de også søndag med en en sen udligning til 1-1.

Resultatet skuffer Ronald Koeman mere, end kampen mod PSG i midtugen gjorde.

- Det er skuffende, kampe som denne skal vindes, og det gjorde vi ikke. Det var en god mulighed efter nederlaget til Atletico Madrid. Jeg er meget, meget skuffet. Mere end i tirsdags.

- Jeg vil ikke give skylden til de enkelte spillere, vi var ikke gode nok i angrebet, og vi skal forsvare bedre. Med den kvalitet, burde vi vinde, siger Koeman ifølge Sport.

Med det ene point har Barca fortsat et stykke op til Atletico Madrid, men holdet taber terræn til Real Madrid, som vandt deres kamp i runden.


Af Theis Fischer Brandt

1 kommentar

bruger 188195 10:01          
Røde nar
Fredag 26. februar
Torsdag 25. februar