Luk

Koeman: Neto har spurgt om lov til at skifte

| Barcelona | 1 kommentar

Infoboks

Osasuna - Barcelona
La Liga (06/03)
Oddset 6,20 4,50 1,50
bet365 6,00 4,50 1,50

FC Barcelonas andenmålmand Neto har bedt klubben om lov til at skifte klub, men har fået et 'nej', siger Ronald Koeman.

Det er ikke let at stå i skyggen af Marc-André ter Stegen i FC Barcelona, har klubbens andenmålmand Neto måttet sande.

Derfor har målmanden gennem sin agent ifølge manager Ronald Koeman bedt om lov til at skifte klub, skriver avisen Sport.

- Hans agent har spurgt om lov til at skifte, men vi har sagt nej, for Neto er en virkelig vigtig spiller for os, da vi vil være godt dækket ind på alle pladser, sagde Ronald Koeman på pressemødet lørdag ifølge mediet.

Grundet ter Stegens storform har det været småt med spilletiden for Neto, der kom til klubben i en slags byttehandel med Valencia, der fik Jasper Cillessen den anden vej.

Den brasilianske målmand fik dog spilletid, da den tyske kollega sad ude med skade tidligere på sæsonen, men siden har holdets normale førsteholdsmålmand stået mellem stængerne.

I den tid formåede Neto nemlig ikke at imponere stort, da han blandt andet var skyld i et mål mod Alaves, der kostede Barca point.


Af Christian Ambæk
Fredag 5. marts