Barcelona-træner Ronald Koeman erkender, at holdet var heldige at score til sidst i pokalkampen mod Sevilla, men han mener, at 3-0-sejren var fuldt fortjent.
Barcelona leverede et forrygende comeback i returkampen af Copa del Rey-semifinalen mod Sevilla onsdag aften.
En 3-0-sejr takket være to sene mål af Gerard Pique og Martin Braithwaite blev facit, og cheftræner Ronald Koeman erkender, det var heldigt, men fortjent.
- Vi kæmpede til det punkt, hvor vi var udmattede, og vi fortjente sejren. Vi var det bedste hold i begge kampe, så jeg er meget tilfreds, siger Koeman til Marca.
- Vi var heldige i sidste øjeblik, men holdet gjorde det godt frem til sidste fløjt, de troede på det, og vi fortjente sejren.
- Holdet er meget stærkt både fysisk og mentalt. Man skal fighte, skabe chancer og have bolden. Det, holdet har formået, er enestående.
I næste uge skal Barcelona forsøge at levere endnu et comeback, når de skal vende 1-4 mod PSG i Champions League.
8 kommentarer
Udekampen man vandt 2-0
Hjemmekampen man vandt 3-0
Alle tre kampe har det til fælles at Barca var dominerende på målforsøg og skud på mål. Den første kamp dog meget lige jvf statistikken.
Pak dit had væk og vær lidt objektiv - i kampen igår havde Barca 16 flere målforsøg og 5 flere skud på mål, hvis det ikke er at være det bedste hold så er det sku for useriøst. Barca steppede op og lukkede mere eller mindre totalt ned for et Sevilla hold der har været ekstrem gode denne sæson
Det er ikke et drop af målmanden. Kraftfuld hovedstød et par meter fra mål.
Braithwaite vores danske nationale helt i barcelona i går, han viser hvor meget han vil det her (vinder titler) og han er måske Barcelonas mest seriøse spiller (iflg Fati) så tillykke..til alle Barca fans og Barcelona med finalepladsen.