Luk

Koeman om Lionel Messi: En tyran til træning

| International | 15 kommentarer

Infoboks

Rayo Vallecano - Barcelona
La Liga (27/10)
Oddset 4,20 3,80 1,82
bet365 4,75 4,00 1,70

Ronald Koeman har givet et eksklusivt interview til Voetbal International, hvor han om Lionel Messi siger, at han kunne være en tyran til træning grundet sin ærgerrighed.

Ronald Koeman sidder fortsat på posten som træner i FC Barcelona, men som de seneste uger også har vist, er det er et sværere job at bestride, end det har været i de sidste mange år.

Én af grundene, til at jobbet har været nemt, har været argentinske Lionel Messi, som år efter år har leveret masser af mål og assists, men det er slut denne sommer, efter at han skiftede til PSG.

Ronald Koeman siger i den forbindelse, at Messi forskønnede situationen i Barca med sine præstationer, hvilket det også godt kunne ligne fra starten af den nye sæson.

- Lionel Messi har utydeliggjort alting. Han var så god, og han vandt. Selvfølgelig havde han gode spillere omkring sig, men han gjorde forskellen. Alle virker bedre, end de er på grund af ham. Det er ikke en kritik, men en observation, siger Koeman.

Videre forklarer Koeman også, at Messi var meget dedikeret i sin træning, hvilket også smittede af på hans holdkammerater – og i en bestemt situation går han så vidt som til at kalde ham en tyran, hvis han tabte.

- Med ham tabte de ældre spillere aldrig en øvelse imod de unge. Det skete en enkelt gang, og Messi var seriøst vred over det i en uge. Virkelig, en tyran, udtaler Koeman i interviewet.

Koeman siger hertil, at der efter Messis afgang er blevet slækket lidt på træningskoncentrationen og intensiteten, som han aldrig kunne sætte en finger på hos den 34-årige argentiner.

- Med Messi er alting en 10'er. Ikke normalt, ikke normalt!

- Når vi lavede skudtræning, ville nogle spillere begynde at skyde de lette bolde og fjolle lidt rundt. Men med Messi var alting: ”Boom, boom, boom, boom”. Aldrig nogen dikkedarer, alting effektivt. Og han ville altid vinde alting, siger Koeman.

Messi ønskes helt sikkert at overføre sin enorme vindermentalitet til sin nye klub i den franske hovedstad. Han får chancen onsdag aften mod Metz i den franske Ligue 1.


Af Kristoffer Lind Pedersen

15 kommentarer

fugls 12:53          
Helt forkert oversættelse af Koemans budskab – Koeman har slet ikke sagt, at Messi var en "tyran", som jo på dansk er entydigt negativt og bruges om en person, der vil bestemme det hele.
Koeman brugte på hollandsk "geweldenaar" om Messi, og det betyder i sammenhængen en person, der er helt vild/voldsom (sagt om Messi, fordi han kunne være sur i en uge, hvis hans hold havde tabt i en øvelse til træning). Og vindervilje er som bekendt noget helt andet end at være en tyran.
MAN_City666FAN 12:58          
Messi var også en tyran på banen, der på egen hånd kunne afgøre fodboldkampe...Måske lige det Barcelona manglede mod Granada???
mmahen1962@hotmail.com 13:24          
Pinlig oversættelse. Endnu en gang prøver en af bold.dks praktikanter at tviste en negativ vinkel på vinder mentalitet.
MAN_City666FAN 13:27          
@Mahen1962 såsåså Bold.dk gør et godt stykke arbejde, vi kan jo ikke være engelsk professorer allesammen vel???
crn85 13:35          
Man_city666fan

Synes oftere man ser dig i barca relateret artikler end man city artikler.
Lidt pudsigt når du altid kommer med små stikpiller mod barca.

Du er i din fulde ret til at gøre hvad du vil, men lyder lidt trist. At du bruger så meget tid på en klub du tilsyneladende ikke bryder dig, kontra en klub du påstår du kan lide men bruger knap så meget tid på. :-)

Men okay hver sin fornøjelse.. :-)
bpg100 13:37          
@Mahen1962

Når du altid er så negativ over hvad bold skriver om din elsket klub og din elsket Messi, hvad fanden laver du så her på siden.
Mandag 25. oktober